Markedsanalytiker

 

Lige nu søger vi en markedsanalytiker

Se mere på Jobindex eller her forneden

 

 

Markedsanalytiker søges

Vil du være markedsanalytiker for Danske Svineproducenter? Er du detaljeorienteret og struktureret? Er din passion markedsanalyser, og trives du med et selvstændigt ansvar og tæt kontakt til nøglepersoner i markedet, så er dette måske et job for dig.

 

Dine primære arbejdsopgaver

Stillingens vigtigste indhold er at udarbejde målrettede analyser af det europæiske smågrisemarked, hvor danske grise de seneste år har fået stigende betydning og udgør en værdi på mere end 5,5 mia. kr.

Analyserne præsenteres løbende for danske svineproducenter gennem ugentlige markedskommentarer, som hyppigt citeres i medierne.

Stillingen består endvidere af udarbejdelse af forskellige analyser og prognoser til brug for budgetarbejde og økonomiske forecast hos de danske svineproducenter.

Du vil indgå i et konstruktivt netværk af danske og europæiske samarbejdspartnere.

 

Personlige og faglige kompetencer:

Du har en længere videregående uddannelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring og kendskab til landbrugssektoren.

Du er udadvendt og kan flere sprog, gerne tysk, og du kan kommunikere og formidle informationer og budskaber på en let forståelig måde.

Du er i stand til at holde mange bolde i luften, og du skal påregne løbende at være optaget af opgaver med forskelligt indhold.

 

Personligt identificerer du dig med følgende:

• Du er detaljeorienteret

• Du har kommerciel forståelse

• Du er robust, vedholdende, struktureret og omhyggelig, og du kan drive dine opgaver sikkert igennem til aftalte deadlines

• Du er proaktiv og trives med ansvar for dit område

 

Vi tilbyder

Du vil blive del af en ambitiøs brancheforening med base i Fredericia, som arbejder dynamisk for at styrke danske svineproducenters økonomi og interesser. Du kan selv præge din hverdag og opgaveløsningen med direkte reference til direktøren.

 

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning vedlagt CV til: Nin@danskesvineproducenter.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Nicolaj Nørgaard på 21485165.

Ansøgningsfristen er den 10. januar 2018.

 

Danske Svineproducenter er foreningen for dem, der lever af at producere grise i Danmark. Vi arbejder for svineproducenternes suveræne ret til at udøve deres erhverv under så frie markedsvilkår som muligt. Vi servicer vores medlemmer med relevante problemstillinger og forsøger således gennem fagligt og politisk virke at påvirke beslutningstagerne samt at orientere myndighederne om udviklingen i dansk svineproduktion. 

 

Generalforsamling og aftenarrangement
onsdag 17. januar 2018
Tag en fridag med LaDS og NYE LØSNINGER.
For tilmelding, ring på 7025 8070.
 

Firmamedlemmer