Nyhedsarkiv » Vi skulle jo nødig nå derhen, hvor vi ikke længere har råd til at bruge danske dyrlæger

05.10.2012

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Forhandlingerne om det kommende Veterinærforlig II er i fuld gang, og Den Danske Dyrlægeforening kæmper med strategisk placerede medlemmer over alt i systemerne for, at ingen af foreningens medlemmer risikerer at blive arbejdsløse de første mange år.

Højt på dagsordnen står krav om mere kontrol, flere dyrlægebesøg og snævrere grænser for antibiotikaanvendelse, hvilket på glimrende vis illustrerer, at uanset hvor godt vi gør det, så vil det aldrig være godt nok. Det har tilsyneladende blot skærpet ambitionsniveauet for forhandlingerne, at det på kun et år lykkedes branchen at skære op mod 30 procent af et i forvejen rekordlavt antibiotikaforbrug. Og mens der tilsyneladende skal skrues endnu højere op for ambitionsniveauet, tyder meget på, at myndighederne vil rende fra regningen, som i form af øgede gebyrer bliver sendt videre til landmanden.

For udenforstående risikerer Veterinærforlig II jo nærmest at fremstå som en pendant til bandepakken, der gav myndighederne vide beføjelser til at slå hårdt ned på kriminelle. Men der er meget langt fra hårdkogte bandemedlemmer til hårdtarbejdende landmænd. Sammenligningen kunne ikke være mere forkert, og jeg vil derfor opfordre alle gode kræfter – ikke mindst de dyrlæger der hver dag kommer i vores stalde – til at vågne op og bidrage til at give et mere retvisende billede af forholdene i staldene og bakke op om den store indsats, vi i fællesskab har gjort.

Jeg er godt tilfreds og glad for de dyrlæger, jeg har haft, men jeg kan da godt i mit stille sind lege med tanken om at hænge et skilt op ved indgangen til stalden, hvor der står: Medlemmer af dyrlægeforeningen ingen adgang. De dyrlæger jeg har kendskab til er alle dygtige og kompetente folk, men den forening som repræsenterer dem modarbejder min forretning.

Det er fint at have store ambitioner, men ikke hvis det udelukkende er på andres vegne og for egen vindings skyld. Vi kan ikke bare blive ved med at lade stå til og betale regninger. Derfor siger vi stop. Vi skulle jo nødig nå derhen, hvor vi ikke længere har råd til at bruge danske dyrlæger.