Nyhedsarkiv » Danish Crown bærer selv et ansvar for, at antallet af slagtesvin faldt i 2013

08.11.2013

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Ved i sidste regnskabsår at lade 400 millioner kroner stå på den ufordelte egenkapital gav Danish Crown indirekte smågriseeksporten ekstra vind i sejlene. Hvis pengene i stedet var blevet udbetalt enten direkte til andelshaverne i efterbetaling eller lagt på de personlige konti, ville den beregnede notering, som er grundlag og udgangspunkt for handel med smågrise i Danmark, have været cirka 10 kroner højere i hele 2013. Var det sket, ville eksport af smågrise ikke have set nær så attraktiv ud, når smågriseproducenterne skulle beslutte sig for enten at fede grisene selv, afsætte dem til en dansk slagtesvineproducent eller sælge dem til en slagtesvineproducent syd for grænsen.

Lad os håbe, at fejlen ikke gentager sig, når Danish Crown om ganske kort tid fremlægger dette års regnskab.


Udbetaling af efterbetaling
Når slagteriet skal fordele årets overskud, er der mindst tre steder, det kanaliseres hen.

Den første kasse er direkte ud til slagtesvineproducenterne som penge, de kan bruge til at betale regninger med og investere i deres drift. Det forbedrer deres økonomi, så de motiveres til at fortsætte og måske endda øge produktionen. Denne model gør ikke noget godt for slagteriets egenkapital.

Den anden kasse er de personlige konti. Den gavner ikke slagtesvineproducenternes likviditet, men øger deres egenkapital. På forunderlig vis gavner den også slagteriets egenkapital. Der er ikke mange konstruktioner, hvor de samme penge kan tælle som egenkapital to steder, men det er det forunderlige ved andelsselskaber.

Den tredje kasse er den ufordelte egenkapital. Hvis slagteriet nogensinde skal sælges eller værdierne konverteres til aktier, så vil det der ligger i den kasse naturligt skulle fordeles i forhold til de indeståender der er på de personlige konti, hvilket i praksis vil sige blandt slagtesvineproducenterne. Det også den ufordelte egenkapital, som nedskrives, når der afskrives, så hvis der er brug for at lukke slagterier, så skal der gerne være penge i den kasse.

Hvis man fylder penge i de to første kasser, får det den beregnede notering til at stige året efter, da den beregnede notering tilstræber at gøre det lige økonomisk attraktivt at producere smågrise og slagtesvin. Den beregnede notering er i modsætning til pulje-, eksport- og markedsnoteringen uafhængig af udbud og efterspørgsel, men anvendes af mange som grundlag for samhandel i Danmark. Afstanden mellem den beregnede notering og markedsnoteringerne er en letforståelig indikator for, hvad der er mest lukrativt ved svineproduktion på et givent tidspunkt. Er den beregnede notering lavere end puljenoteringen, betyder det, at der tjenes flere penge på at producere smågrise end på at producere slagtesvin.

Når slagteriet de seneste år har valgt at styrke den ufordelte egenkapital (den tredje kasse) på bekostning af de to andre, så sker der to ting. De er med til at signalere, at slagtesvineproduktion i Danmark er en dårlig forretning, da den beregnede notering bliver uforholdsmæssigt for lav, og de tager midler fra de soholdere som baserer deres priser på den beregnede notering ved at flytte dem over i en kasse, som kun slagtesvineproducenter kan gøre sig håb om at få del i.