Nyhedsarkiv » Danske slagtesvin drukner i særregler

06.02.2014

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Der er ingen, som vil investere penge i noget, som ikke giver overskud, og derfor bør slagteriarbejderne vente med en eventuel investering i slagtesvineproduktion, indtil rammevilkårene er markant forbedret. 

Hvorfor skal vores planteproduktion bevidst undergødskes, så vi ikke kan producere de samme mængder foder i samme kvalitet, som man producerer syd for grænsen? Hvorfor skal vi påtvinges udgifter til månedlige sundhedsrådgivningsbesøg, når vores tyske kolleger kan nøjes med blot et par besøg om året? Hvorfor er det kun i Danmark, at landmænd skal bruge mange tusinde kroner på at forny deres miljøgodkendelser hvert 8. år? Og hvorfor skal vi have særlige krav til rodemateriale? Dansk slagtesvineproduktion er på en lang række punkter underlagt særlige regler, som gør opfedning af grise i Danmark til en dårlig forretning. 

Vi skal være overbevist om, at der kommer penge i kassen, før vi vil investere. Vi skal kunne se resultater, og det samme skal vores samarbejdspartnere i den finansielle sektor, ellers kan man glemme alt om fremtidige investeringer i dansk slagtesvineproduktion.

Når tyske slagtesvineproducenter er i stand til at byde godt 100 kroner over den officielle danske notering for en 30-kgs gris, er det ikke udtryk for, at de er meget bedre til at passe grise, men derimod at deres rammevilkår er markant bedre. Danske svineproducenter har ifølge Jyllandspostens beregninger tabt i gennemsnit 56 kroner pr. produceret slagtesvin de seneste 10 år, og vi vurderer, at der mangler over 100 kroner pr. produceret slagtesvin, hvis forretningen skal være attraktiv. Vi konkurrerer i et EU med varernes fri bevægelighed og forskellene i produktionsvilkår er simpelthen dræbende for dansk slagtesvineproduktion.  

Mens slagterier lukkes og slagtesvinestalde tømmes for dyr, sysler danske politikere med særlige krav om løsdrift i løbeafdelingen, der ifølge myndighedernes egne beregninger vil koste erhvervet over 300 millioner kroner om året i de næste 20 år + plus tab af tillæg for dem, der producerer UK-grise i dag. De har slet ikke fattet situationens alvor.

Vi er blevet færre, men der er heldigvis stadig tusindvis af danskere, som hver dag går på arbejde i den danske fødevareklynge. Alle disse arbejdspladser er i fare, hvis ikke der fra politisk side gribes ind nu. Ikke med forslag om, hvordan vi landmænd får adgang til at låne endnu flere penge, men med konkret handling, der kan bidrage til, at vi igen kommer til at tjene penge.

Slagteriarbejderne hverken kan eller skal løfte denne opgave alene. Politikernes bidrag skal være færre og ikke flere begrænsninger. Kig på de andre lande i EU. De vælger færre restriktioner frem for flere, fordi de ønsker en anden balance mellem restriktioner og konkurrenceevne. De er ikke befolket med onde mennesker, analfabeter og miljøsvin, så måske kunne det tænkes, at det er dem, der har ret.

Vi kan være stolte af vores produkter, og sammen kan vi skabe vækst og velstand i Danmark. Under de rette rammevilkår giver slagteriarbejdernes eventuelle investering rigtig god mening, men uden de grundlæggende forudsætninger på plads er pengene ubrugelige.