Nyhedsarkiv » En ordentlig sviner

09.01.2015

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Skal man tro Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, behandler vi såvel syge som raske grise med store mængder antibiotika, vi har haft et årelangt, massivt og ukritisk forbrug af antibiotika, og vi har et stærkt incitament til at fastholde en produktionsform med et højt antibiotikaforbrug. Vi har selv skabt problemerne med MRSA, og vi har intet incitament til at udrydde bakterien. Kvælstof og fosfor fra staldene giver massive miljøproblemer, og på markerne er fuglelivet forsvundet på grund af pesticider. Selvom branchen år efter år indkasserer det ene dundrende underskud efter det andet, spytter myndighederne ifølge de to organisationer en lind strøm af produktionsudvidelser ud til skade for, ja vel mere eller mindre landet som helhed. 

Det er fint nok, at de to organisationer går ind for økologi, men det her er simpelthen at gå langt, langt over stregen for at fremme sin egen sag. En ting er, at postulaterne er forkerte, noget andet er at lægge et helt erhverv for had og udstille konventionelle landmænd som dumme og afstumpede i en grad hinsides enhver pædagogisk rækkevidde. 

Det er svært at forestille sig nogle, der har et større incitament til at bekæmpe MRSA end netop landmændene og deres familier, som reelt er dem, der har grund til at forholde sig til bakterierne. Næringsstoffer fra svineproduktionen giver ikke massive miljøproblemer, men udgør kun en brøkdel af den samlede belastning, som i øvrigt kun vil belastes yderligere, hvis grisene skulle produceres økologisk. Antibiotikaforbruget i konventionel dansk svineproduktion er højere end forbruget i den økologiske svineproduktion, men det er til gengæld mange gange lavere end forbruget blandt stort set alle vores konkurrenter i konventionel svineproduktion i resten af verden.

De sidste 10 år er produktionen af slagtesvin reduceret med rundt regnet 500.000 slagtesvin hvert år, så selvom der stadig gives tilladelser til nye miljøvenlige stalde, er det altså langt fra nok til at opretholde produktionen. Det kan de to organisationer jo så sidde og glæde sig over, mens de tænker over, hvad der ville ske, hvis deres drøm gik i opfyldelse, og et stort antal svineproducenter lagde om til økologi. Miljøpåvirkningen ville eksplodere, og markedet for denne niche ville brase totalt sammen. Det kan man da kalde uansvarligt. Manglen på gode ideer og forslag fra de to organisationer er erstattet af tom retorik og tilsvining. Vi synes faktisk, at udfaldet mod os kalder på en reaktion fra vores kolleger i den økologiske produktion. Er det virkelig en retorik, man bakker op om?