Nyhedsarkiv » Ejerandel på navn kan sikre Danish Crown flere slagtesvin

13.03.2015

Kommentar af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Vi er i Landsforeningen af Danske Svineproducenter utroligt glade for, at vi med vores forslag ”The Game Changer” har været med til at starte en debat om, hvordan vi kan booste slagtesvineproduktionen i Danmark. Kernen i forslaget er, at man kan animere slagtesvineproducenter til at øge eller fastholde deres produktion ved at fordele den ufordelte egenkapital i Danish Crown i forhold til fremtidige leverancer. Dem som vil være med til at sikre, at det også i fremtiden skal være muligt at afsætte sine svin til et dansk slagteri, skal profitere af det. Værdien af den danske del af slagteriet står og falder med de fremtidige leverancer.

Slagteriet skal ifølge forslaget ikke udbetale én krone af den frie egenkapital, men den skal på navn, så egenkapitalen fordeles i forhold til leverance. Det vil også fremadrettet gøre det nemmere at acceptere, hvis man skal lade penge stå i slagteriet. Der er endnu ikke nogen, som i debatten har hævdet, at DC ikke har brug for egenkapital. Men egenkapital kan ikke tælle med to steder, hævdes det. Det vil man helt sikkert blive ked af at høre i landets aktieselskaber, hvor selskabets egenkapital gør, at de kan låne penge, og deres aktionærer kan stille deres aktier i selskabet som sikkerhed for et lån. Har Novo ingen kreditværdighed, eller er NOVO-aktier ikke noget værd som sikkerhed? En af delene må være tilfældet, hvis ikke penge kan tælle med to steder!

Udfordringen er, at jo flere bindinger man laver på disse ejerandele, jo mindre kan de tælle med to steder. Indestående på de nuværende personlige konti kan ikke tælle 100 procent med i Danish Crowns regnskab, fordi andelshaverne har krav på at få dem udbetalt over fem år, når man stopper. I hvor høj grad man ønsker, at de skal kunne tælle med to steder, er altså i høj grad et spørgsmål om, hvilken model man vælger i repræsentantskabet. Jo mere frit omsættelige man gør ejerandelene/aktierne, jo nemmere kan de tælle med to steder. Til gengæld medfører det andre udfordringer, som man skal tage stilling til, når man vælger en model. Hvis man modtager værdier, skal man betale skat. Det dilemma står landets lønmodtagere i, hver gang de får løn udbetalt. Alligevel vælger de fleste at sige ja tak. Det tror vi også, de fleste producenter ville gøre. For mange vil beskatningsproblemet desværre være ret hypotetisk. Det er givet, at hvis et samlet landbrug kom til regeringen og fremlagde en plan for, hvordan man kunne øge bedrifternes soliditet, uden det ville koste staten penge, så ville den også strække sig langt for den løsning.

Hvad er alternativet til at få sat værdierne på navn? Det er, at den fri egenkapital reelt fortsat er en slags herreløse penge, som ingen har krav på, og som ikke er underlagt håndfaste krav om forrentning. På et tidspunkt vil disse midler være kommet så langt uden for rækkevidde, at producenterne ikke har indflydelse på, hvad der skal ske med dem, og slet ikke kan have nogen berettiget forventning om at skulle have del i dem. Det er reelt det, som er sket i Arla, efter de har bredt deres ejerskab ud over flere nationaliteter.

Heldigvis er diskussionen nu startet, og vi skylder hinanden at tænke over, hvordan vi løser udfordringen med at skaffe svin og kapital, for næste gang et andelsslagteri i Danmark kommer i økonomiske vanskeligheder, står der ikke en dansk storebror parat til at hjælpe