Nyhedsarkiv » Besøg vaskehallen i Padborg

10.12.2015

Danish Safety Wash ApS vil vise svineproducenterne det arbejde, der udføres ved vaskehallen i Padborg

Vaskehallen desinficerer ca. 20.000 lastbiler om året, og nu vil man gøre op med myterne omkring kvaliteten af arbejdet ved at invitere til åbent hus:
-Vi vil gerne give svineproducenterne mulighed for med egne øjne at vurdere kvaliteten af det arbejde, der udføres. Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at holde konstant åbent hus, lyder det fra Danish Safety Wash Aps, som tilføjer:
- Enhver svineproducent er velkommen til at komme forbi på vores adresse, Industrivej 44 A, 6330 Padborg og se, hvordan vi arbejder og vurdere kvaliteten af arbejdet.
Der er aktivitet i hallen døgnet rundt alle hverdage. Lørdag indtil klokken 14.00 og søndag fra kl. 15.00. Der er størst aktivitet på hverdage fra kl. 16.00 til 24.00 og søndag fra kl. 18.00.
Danish Safety Wash ApS beder om, at nedenstående forholdsregler følges:
Hvis der er tale om en enkelt eller to til tre besøgende er forud anmeldelse af besøget ikke nødvendig, og man skal bare henvende sig til personalet ved ankomst, som sikrer, at der ikke sker uheld i forbindelse med besøget.
Ved besøg af større grupper på fem personer og derudover er er det nødvendigt med en forud anmeldelse af besøget senest dagen før. Danish Safety Wash ApS vil sørge for, at en medarbejder vil tage sig af gruppen og fortælle om arbejdet.
Kontakt på mail: mail@danishsafety.dk