Nyhedsarkiv » Moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde vil blive brugt

21.04.2016

Danske svineproducenter har netop gennemført en repræsentativ medlemsundersøgelse om interessen for og betydningen af investeringsstøtteordningerne. Undersøgelsen viser at ca. 1/3 af de adspurgte mener, at ordningerne virker incitamentskabende for at igangsætte nybyggeri og større renoveringer.
En medlemsundersøgelse foretaget af Danske Svineproducenter viser, at 40 % af medlemmerne har planer om nye investeringer eller større renoveringer i perioden 2016-2018.
- Det synes jeg er en overraskende høj andel oven på tid med dårlige bytteforhold, men det er et udtryk for den passion, der ligger i vores DNA for at udvikle vores bedrifter og optimere produktionen siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.

Pengene får hurtigt ben at gå på
Danske Svineproducenter vurderer, at de afsatte 159 mio. kr. let vil få ben at gå på. Omkring 10 % af Danske Svineproducenters medlemmer forventer at søge om etableringer af nye slagtesvinepladser med i gennemsnittet 2.750 stipladser og ca. 15 % har større renoveringsprojekter under opsejling. Ca. 25 % af renoveringsprojekterne tænkes ind i en udvidelse.
Ekstrapoleres danske svineproducenters undersøgelse til hele Danmark må der så forventes overraskende god søgning, og det skønnes at puljen vil blive opbrugt i denne omgang.
Det er primært eksisterende specialiserede slagtesvineproducenter og integrerede bedrifter, der udvider og renoverer deres produktion, mens det kun er meget få soholdere, der vil investere i slagtesvineproduktion.

De største bliver endnu større
Undersøgelser viser ikke overraskende, at det er de største, som bliver endnu større, og der ses ingen tendens til at specialiseringsgraden bliver mindre end den vi kender i dag. Der er således ingen tegn til, at det er specialiserede smågriseproducenter, der påtænker at tage slagtesvinene med.
Besvarelserne viser, at der i gennemsnit forventes nybyggeri inkl. tilbygninger i størrelsesorden 615 sopladser, 3.750 smågrisepladser og 2.750 slagtesvinepladser. Det må vurderes at være en gennemsnitlig væsentlig udvidelse, der lægges op til på de enkelte ejendomme. Tallene skal dog bruges med forsigtighed, idet ikke alle mindre tilbygninger fremgår af svarene.

Miljøteknologi hitter
Der forventes et stort run på de relativt få penge (45 mio. kr.), der er til rådighed i miljøteknologiordningen i 2016. Disse penge kan ansøges af alle også kvæg, fjerkræ m.fl. Alene blandt de adspurgte svineproducenter ville 25-30 % at søge til nybyggeri og renovering af sostalde, smågrise- og slagtesvinestalde. Det anslås at alene nye sostalde og smågrisestalde vil udgøre en betydelig andel af ansøgningspuljen.  
Stigende interesse for løsdrift i farestalden
Interessen for at investere i løsdrift i farestalden udgør ca. 3,5 %, og der forventes i gennemsnit etableret knap 200 farestier. Interessen for denne udvikling er således fortsat stigende.
- Det er vigtigt, at vi har kollegaer, der er klar til at betale lærepengene i disse nye systemer, således vi når målsætningerne i 2020 om, at 10 % af søerne er i løsdrift i farestalden, siger Henrik Mortensen.

Skidt signal ikke at prioritere støtte fremover
Han mener, at det er et rigtig skidt signal fra politikkerne, at de ikke længere vil prioritere investeringsstøtteordningerne, som er afgørende for at skaffe og fastholde arbejdspladser i fødevarekæden og derved skabe økonomiske velfærd til mange danskere. Han påpeger også, at pengene alternativt bruges på mere natur uden de samme afkastmuligheder.
- Det virker som et let valg, men følelserne løber naturens vej på bekostning af arbejdspladser og vækst. De fleste danskere lever i et rigt samfund, hvor opfattelsen er, at det har vi råd til, men har vi i virkeligheden det, lyder det undrende fra Henrik Mortensen.
Han konstaterer samtidig, at der trods modgang og faldende bytteforhold stadigvæk er stor interesse for at investere, og nu håber han, den finansielle sektor er klar til at bakke op om udviklingen, således vi kan komme ud af finanskrisen.

Undersøgelsens resultater er baseret medlemmernes egne svar, og der er ikke spurgt til, om der foreligger miljøgodkendelser og accept af finansiering.