Nyhedsarkiv » Tillæg til artiklen Prisen på grisen i Svineproducenten, sept 2016

22.09.2016

Af Søren Svengaard, Aumentum

I forlængelse af artiklen Prisen på grisen, der udkom i september udgaven af Svineproducenten, er der her vist hvordan man kan beregne kostpriser på sine smågrise og slagtesvin. Der er lavet et regneark, der viser hvordan beregningen principielt kan udføres. Målet er, at man selv udarbejder et regneark, der passer til egne behov og produktionskæder.

Første gang kan være tidskrævende
Det kan være ret tidskrævende at beregne den første gang, fordi der er mange informationer, der skal findes frem, og som der skal tages stilling til. Men flere siger også, at arbejdet har givet dem stor indsigt i deres omkostningsprofil. Det skyldes, at de har skulle forholde sig til alle deres omkostninger og tage stilling til, hvordan hver eneste post er fordelt i praksis. Når først man en gang har taget stilling til, hvordan kapacitets- og kapitalomkostninger er fordelt, ændre dette sig ikke meget fra gang til gang. De efterfølgende perioder er noget nemmere at gennemføre.
 
Normalhandelsværdi er ikke kostpriser
I modsætning til fx den ordreproducerede VW fra samlebåndet i Wolfsburg kan landbruget ikke henfører sine stykomkostninger direkte til den enkelte gris. Derfor henfører vi omkostningerne efter proces-omkostningsmetoden, hvor fx periodens foderomkostning fordeles ligeligt mellem de grise, der har passeret stalden, på samme vis som andre råvareproducerende virksomheder ligeligt fordeleler deres procesomkostninger på liter eller kilo, der har passeret systemet. Men i modsæt til øvrige erhvervsvirksomheder, kan landbruget opgøre værdien af ’endnu ikke solgte grise’ til normalhandelsværdier og indregne værdiændringer af stam- og handelsbesætning i resultatopgørelsen (Biologiske aktiver værdiansættes til dagsværdi efter Skats NHV).
Svineproducenter indregner således bruttoavancen i sin resultatopgørelse, før grisen er slagtet og skindet er solgt! Andre virksomheder må først indregne deres bruttoavance den dag varen sælges. Derfor opgør de løbende de akkumulerede kostpris på varelageret, og modregner først denne i salgsprisen den dag produktet sælges. Men derfor er de også i stand til at vide nøjagtigt, hvad det har kostet at frembringe et givent produkt. Landbrugets anvendelse af normalhandelsværdier kan være den væsentligste årsag til, at Ø90 systemet aldrig har udviklet et moderne omkostningsregnskab, der kan styre landbrugets faktiske kostpriser rundt om i produktionen.
 
Den faktiske kostpris afhænger af produktionskæden
Vi kender ikke det faktiske ressourceforbrug på den enkelte gris, og må i stedet nøjes med en gennemsnitsbetragtning. Det er intet problem så længe alle grise gennemgår den samme proces. Det kan imidlertid blive et problem hvis man producerer grise flere steder med et forskelligt produktionssetup. I så fald kan kostprisen varierer ganske meget. Og da Ø90 ikke understøtter omkostningsregnskab må vi foretager vores egne beregninger, hvis vi vil kende forskellen.
Sagt med det samme. Det er ikke en eksakt videnskab at beregne kostpriser. Det mest bygger på antagelser for forudsætninger. I modsætning til det eksterne regnskab findes der ingen regler for hvad der er rigtigt og forkert. Men noget er dog mere rigtigt end noget andet og derfor viser jeg her hvordan man principielt kan beregne kostpriser.
 
Beregning af kostprisen
Beregning af kostpriser er en reformulering af regnskabets artsopdelte omkostninger så disse kan henføres direkte, indirekte, eller arbitrært til en eller flere produktkategorier. Stykomkostninger kan straks henføres til den enkelte produktkategori også kaldet et kost-objekt. Kapacitets- og kapitalomkostninger har ikke samme lineære sammenhæng og må derfor først opsamles i et antal kost-center, vis opsamlede omkostninger efterfølgende fordeles på kost-objekter efter en arbitrær fordelingsnøgle.
Beregningen sker i flere tempi.
 
I trin 1 deler man alle direkte og indirekte stykomkostninger ud på produktionssteder (kost-objekter) og støttefunktioner (kost-center) efter deres faktiske forbrug. Timeløn er et godt eksempel på en omkostning, der anvendes i både so-hold, klimastald, slagtesvin, fodercentral, samt vedligehold.
I trin 2 fordeler man de periodebestemte kapacitets- og kapitalomkostninger ud på støttefunktioner og andre midlertidige kost-center. Herefter skal alle omkostninger være fordelt på kost-objekter og kost-center.
I en hensigtsmæssig rækkefølge fordeles summen af hvert kost-center i trin 3. Her bruger man den fordelingsnøgle, der har den bedste samvariation med det, der har forårsaget omkostningen. Forsikringsudgifter varierer fx godt med bygningskvadratmeter, hvorimod vedligehold måske bedst fordeles efter en manuel nøgle, der matcher stedernes løbende reparationsbehov.
Når man har fordelt alle støttefunktioner, skal alle omkostninger være endt op på produktionsstederne (kost-objekter) for den givne periode. Når der er reguleret for antallet og kostværdier primo og ultimo, kan gennemsnitomkostningen for hver produceret gris beregnes. Dog har landbruget nogle typiske forhold omkring biprodukter og forenet produktion vi lige skal overveje først!
 
Biprodukter kontra forenet produktion
Udsættersøer er et biprodukt, hvorimod grisen er salgsproduktet, og derfor er det grisen, der skal akkumulere omkostningerne undervejs mod slagteriet. Det indbefatter også en andel af moderdyrets omkostninger. Men fordi vi slagter søer som biprodukt, fratrækker vi søernes slagteværdi, inden vi skubber kostprisen videre i produktionskæden. Smågriseproduktion er derimod en forretning med flere afsætningsmuligheder. Derfor behandler vi den som forenet produktion. Overføres eksempelvis halvdelen af grisene som slagtesvin ved 25 kg., skal disse belastes med en andel af de fællesmedgåede omkostninger indtil overførselstidspunktet (split-punktet). Foder som forbruges derefter, skal alene belaste de resterende grise, indtil de sælges ved 30 kg. Det skal den interne omsætning huske at regulere for. Sælges grise fra ved 25 kg. skal slagtesvinene modsat belastes med de påløbne omkostninger efter split-off punktet. Hvor stor betydning dette har, afhænger således af antallet, vægt, og dage mellem afgang mv.
 
Et eksempel
I linket nedenfor finder du et regneark, der viser hvordan man principielt kan beregne sine egne kostpriser.
 
Klik her og anvend regnarket til Prisen på grisen, der viser hvordan man principielt kan beregne sine egne kostpriser.