Nyhedsarkiv » Danske Svineproducenter ønsker til lykke med Danish Crowns 4WD - Hvem ønsker sig ikke sådan en?

09.11.2016

Pressemeddelelse

- Alle ønsker sig en firehjulstrækker. Hvem ville sige nej til det? Det vil vi naturligvis heller ikke, siger formand for Danske Svineproducenter Henrik Mortensen som reaktion på Danish Crowns nye strategi 4WD.

 - Vi kunne måske endda ønske os, at der var endnu flere af landbrugets organisationer, der lod sig inspirere til at sætte firehjulstrækket til.

Henrik Mortensen roser blandt andet den del af den nye strategi, der går ud på at fokusere på prioriterede markeder.

 - Et styrket fokus på en bedre afsætning, forbrugerdrevet produktudvikling og en styrket indsats i Kina lyder som en klog og nødvendig prioritering, hvis målet om 80 øre mere pr. kg skal nås, siger han men undrer sig samtidig over, hvorfor det tyske nærmarked, som der gennem tiden er investeret meget i, ikke er nævnt i strategien.

Formanden er desuden overrasket over, hvorfor man ikke tidligere har hentet de synergier ved fusionerne og investeringerne i virksomheden, som fremadrettet kommer til af ligge under en korncernindkøbsdirektør.

- Det ville have været oplagt og lige til højrebenet, mener han.

- Men samlet set er det spændende takter, vi hører fra Danish Crown, og vi glæder os nu til at få præsenteret de nøjagtige aktionspunkter, der skal sættes i gang for at få slagteriets nye firehjulstrækker i mål, siger han.