Nyhedsarkiv » Den norske model for udradering af husdyr-MRSA dur ikke i Danmark

09.03.2017

Under overskriften "Epidemiologi på 2 minutter" - og ledsaget af en klassisk figur for forløbet over infektioners indtog - forklarede norske forskere i Landstingssalen den 2. marts, hvorfor et forsøg på udradering af husdyr-MRSA (CC398) kunne være relevant i Norge, men ikke i Danmark og de fleste andre lande i EU.

Med blot en MRSA-smittet besætning i 2013 stod Norge i en helt anden og unik situation i forhold til formentlig de fleste andre lande i EU inklusive Danmark, hvor hovedparten af besætningerne vurderes at være smittede.

De norske forskere gjorde det klart, at ved så udbredt smitte er udradering ikke muligt, men at det i stedet vil være helt andre forholdsregler, der vil være naturlige at tage.

På et lavt infektionsniveau kan man overveje udradering af en given infektion. Hvis man først er nået højere op på infektionskurven, vil det i stedet være relevant, at man tager forholdsregler i forhold til at undgå overførsel af smitte til sygehusene - akkurat, som det sker i Danmark.

Endelig er der naturligvis også markant forskel på både størrelse og struktur i den norske og den danske svineproduktion, hvilket også har betydning for succesraten, når man vælger at udradere en smitte. Den norske produktion af svin er på omkring 1,4-1,5 millioner i et land, der er cirka ni gange så stort som Danmark.

Til dato er 68 norske besætninger fundet positive for husdyr-MRSA, og de er enten saneret eller under sanering. Hidtil har 50 af saneringerne været succesrige, mens tre saneringer ikke lykkedes i første omgang. To af dem er siden saneret med succes, mens en tredje er under sanering.

Forskerne redegjorde også for, at den norske oliefond ikke er udelt begejstret for at blive ved med at poste penge i den meget omkostningstunge udradering af MRSA i de norske besætninger. Forskerne hævdede, at de ikke kendte de samlede omkostninger for Norges udraderingsstrategi, men ved et debatmøde arrangeret af tænketanken Frej samme aften vurderede Jens Peter Nielsen, at nordmændene indtil videre har brugt omkring 100 millioner norske kroner.

Foruden den økonomiske byrde, er endnu en bagside ved saneringerne det psykiske pres, som de personer, der slår dyrene ned, er udsat for:

- Det er jo raske dyr i alle aldersklasser, som man slår ned, og det kan godt være en ubehagelig oplevelse, forklarede Karen Johanne Baarslund fra Mattilsynet, som er den norske pendant til Fødevarestyrelsen.

Summa Summarum har den norske saneringsstrategi ”ingen gang på jorden i Danmark”, udtalte Karen Johanne Baarslund til Effektivt Landbrug i avisen fredag den 3. marts.

Nedenstående figur dannede en stor del af grundlaget for Karen Johanne Baarslunds fremlæggelse ved høringsmødet om MRSA CC398, som foregik i Landstingssalen i Christiansborg torsdag den 2. marts.

Høringsmødet er en del af det arbejde, som ekspertgruppen for MRSA CC398 under Sundheds- og Fødevareministeriet udfører som en del af deres evaluering af MRSA-handlingsplanen. Evalueringen forventes afsluttet med udgivelse af en rapport inden sommerferien..