Nyhedsarkiv » Hold dig til sandheden, Britta Riis

23.08.2017

Replik af Henrik Mortensen bragt på Altinget.dk onsdag den 23. august 2017

I en replik på Altinget.dk den 22. august vælger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, at svare på mit debatindlæg, der blev bragt på Altinget den 19. august.

Jeg sætter pris på, at Britta Riis tager bolden op, for debat og folkeoplysning kan gøre os alle klogere, og det er alt sammen sundt og godt for et velfungerende demokrati. Når det er sagt, så kræver det, at man holder sig til sandheden, og det gør Britta Riis desværre ikke.

Britta Riis skriver, at ”der ingen haler er at bide i i den industrielle produktion”. Det er en lodret løgn, og det ved direktøren udmærket godt. Naturligvis har konventionelle svin haler. Det er kun den yderste lille, følelsesløse del af halen, der kuperes. Det er i øvrigt tilladt, når andre tiltag ikke har vist sig effektive nok.

Og det er her, jeg synes, at direktøren skulle feje for egen dør, inden hun fejer for andres. Direktøren ”bemærker i al stilhed”, at jeg i mit sidste debatindlæg viser ”gamle tal” (2009-2010) over halebid i forskellige produktionsgrene. Ja, Britta Riis, din udfordring er blot, at der i dag er lige så mange problemer med halebid i de produktionsgrene, som hører under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som det var tilfældet i 2009-2010.

På trods af direktørens fremturen med halm og plads, som er hængt op på en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som endnu ikke er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, og som derfor ikke er videnskabeligt ”blåstemplet” endnu, så viser nyere tal fra virkelighedens verden, at der stadig er massive problemer i de produktionsgrene, som direktøren forherliger.

Tallene stammer fra en videnskabelig undersøgelse baseret på slagteridata fra omkring 1,2 millioner danske slagtesvin, hvoraf godt 200.000 var økologiske eller frilandsgrise. Ud over at vise, at der er mere halebid hos frilands- og økologiske grise, så viste undersøgelsen sammenlagt, at de to produktionsformer i 13 ud af 21 punkter havde flere skader end de konventionelle grise.

Med de tal i mente, mener jeg, at Dyrenes Beskyttelse vender det blinde øje til de udfordringer, som den økologiske produktion og frilandsproduktionen har, samtidig med, at de bliver ved med at råbe dårlig dyrevelfærd efter den konventionelle produktion. Hvorfor er Dyrenes Beskyttelse ikke gået foran i kastrationsproblematikken? Det er jo ikke at gå foran i en mærkeordning at kræve lovgivning.

Endelig mener jeg, det ville klæde Britta Riis og Dyrenes Beskyttelse at stoppe med at proppe forbrugerne med sparsomme informationer omkring opstaldningen af frilands- og økologiske grise, hvor alene navnet er med til at give en illusion om grise, der går på græs hele livet. Fakta er, at de allerfleste frilands- og økologiske grise går på beton ligesom konventionelle grise, og det, som Britta Riis kalder et udendørsområde, er typisk også beton.
 

Ovenstående replik kan også ses på Altinget her

 Replikken er et svar på en tidligere replik på Altinget, der kan ses her

 

Foto: 
En stor dansk undersøgelse fra 2015 viser højere forekomst af halebid hos økologiske slagtesvin og slagtesvin fra friland end hos konventionelle slagtesvin. Undersøgelsen kan læses her og her