Den tyske slagtesvinenotering falder i dag med 8 cent til 1,92 € pr. kg (ca. 14,30 kr.).
Udbuddet af slagtesvin er p.t. tilstrækkeligt til at dække slagteriernes efterspørgsel. Tyske slagterier er for tiden ikke interesserede i at købe yderligere partier slagtesvin. På ISN’s grisebørs blev der ikke solgt nogle partier slagtesvin, hverken i fredags eller i tirsdags.
Derudover mangler der en slagtedag i næste uge, nemlig den 31. oktober (reformationsdagen) i de protestantiske delstater hhv. den 01. november (allehelgensdagen) i de katolske delstater.
Samtidig stiger udbuddet af slagtesvin, som det er typisk for sæsonen, i hele Europa. Noteringerne i Sydeuropa er faldet markant i de seneste måneder, mens kun nogle få noteringer i Nordeuropa har givet lidt efter på det seneste.
Det er således ikke særlig overraskende, at de tyske slagterier kræver en nedjustering af noteringen. Den tyske slagtesvinenotering giver i dag efter med 8 cent (ca. 60 øre).
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter