VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 52,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 32,80 €.
Udbuddet af smågrise på det tyske marked vurderes at være fra gennemsnitligt til stort, mens efterspørgslen fortsat ligger på et gennemsnitligt niveau. I visse områder mærkes et mindre prispres, da nogle slagtesvineproducenter endnu ikke har fået tømt staldene efter den bortfaldne slagtedag på 2. pinsedag. Trods dette fremstår markedet overordnet balanceret, og den tyske VEZG-smågrisenotering fastholdes derfor uændret.
I Holland og Spanien fortsætter prispresset derimod. De hollandske smågrisepriser er i denne uge faldet med 2,50-3,00 euro (ca. 19-22 kr.), mens priserne i Spanien er reduceret med 4,00 euro (ca. 30 kr.). I Danmark fastholder SPF sine markedsnoteringer, mens Porc-Ex endda opjusterede sine eksportnoteringer med 20 kr. i torsdags.
De fleste markedseksperter forventer generelt stabile smågrisenoteringer i den nærmeste fremtid. Der mangler fortsat klare prispositive signaler fra slagtesvinemarkedet.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
