VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 60,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 38,40 €.

Smågrisemarkedet er stort set i balance. Markedsudviklingen er p.t. først og fremmest præget af logistiske udfordringer i forbindelse med de kommende helligdage og ferietiden. De fleste smågrisenoteringer i Europa er derfor stabile.

En undtagelse er Holland, hvor noteringerne fortsætter med at stige, denne uge med yderligere 1,50 – 2,50 euro (ca. 11 – 19 kr.). Ifølge hollandske markedseksperter fører de høje slagteaktiviteter i Holland til, at mange slagtesvinestalde er blevet tømt på det seneste. Da disse stalde nu igen skal fyldes, stiger efterspørgslen efter smågrise på det hollandske marked.

I Tyskland er markedssituationen imidlertid stabil. Dagens VEZG-smågrisenotering er gældende i tre uger, dvs. fra den 23. december 2024 til den 12. januar 2025.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter