VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 74,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 47,70 €.

Prisudviklingen fra de seneste uger fortsætter også i denne uge på det europæiske smågrisemarked. I Nordeuropa er smågrisemarkedet stort set stabilt og i balance. I Sydeuropa er den sæsonmæssige nedtur imidlertid begyndt og smågrisenoteringerne giver efter.

Den tyske VEZG-smågrisenotering og SPFs puljenoteringer er således uændrede i denne uge. Kun eksportnoteringerne fra Porc-Ex, som er på et højere niveau end de andre noteringer, nedjusteres lidt, nemlig med 15 kr..

I Spanien falder smågrisenoteringen med yderligere 3,00 euro (ca. 22 kr.) i denne uge. I de seneste seks uger er den spanske smågrisenotering dermed faldet med i alt 15,50 euro (ca. 115 kr.). Prisfaldet i Spanien smitter af på det hollandske marked, hvor noteringerne falder med yderligere 1,50 – 2,00 euro (ca. 11 – 15 kr.) i denne uge.

De fleste markedsinteressenter forventer ikke, at markedssituationen vil ændre sig markant i den nærmeste fremtid. Man regner således med en stabil prisudvikling i Nordeuropa.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter