VEZG-smågrisenoteringen stiger i dag med 1,00 € til 74,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise stiger med 0,60 € til 47,70 €.

Situationen på det europæiske smågrisemarked er lidt forskellig i de enkelte lande. Efter store prisstigninger i de seneste måneder nedjusteres smågrisenoteringerne i Holland og Spanien. De hollandske smågrisenoteringer falder med 2,50 – 3,50 euro (ca. 19 – 26 kr.) i denne uge, mens den spanske smågrisepris giver efter med 2,50 euro (ca. 19 kr.).

I Danmark er smågrisemarkedet meget stabilt, og både SPF-selskabets og Porc-Ex’s noteringer er uændrede. I Tyskland steg den tyske slagtesvinenotering med hele 10 cent (ca. 75 øre) i onsdags. Dette giver medvind på det tyske smågrisemarked, hvor VEZG-smågrisenoteringen stiger, dog kun med 1,00 euro (ca. 7 kr.) i dag.

De fleste markedsinteressenter på tværs af grænserne forventer p.t. en stabil markedssituation og således uændrede smågrisenoteringer i de kommende uger.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter