VEZG-smågrisenoteringen stiger i dag med 2,00 € til 53,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise stiger med 1,30 € til 33,40 €.
Efterspørgslen er god på det europæiske smågrisemarked, og udbuddet er ikke altid tilstrækkeligt til at dække denne efterspørgsel. Især i Spanien og Polen er efterspørgslen høj, og der betales høje tillæg for frie smågrisepartier for tiden.
I Tyskland er problemet, at nogle slagtesvinestalde ikke er blevet tømt på grund af udbudspuklen, som er opstået på det tyske slagtesvinemarked i juleferien. Efterspørgslen er alligevel god på det tyske smågrisemarked, men den ville være endnu bedre, hvis der ikke var en udbudspukkel på slagtesvinemarkedet.
Alt i alt fortsætter de europæiske smågrisenoteringer således med at stige. SPF-selskabet opjusterede sine puljenoteringer med yderligere 15 kr. i torsdags, mens Porc-Ex hævede sine noteringer med yderligere 10 kr.. I Holland steg noteringerne med 3,00 – 4,50 euro (ca. 22 – 34 kr.) i denne uge og i Spanien med 3,00 euro (ca. 22 kr.).
Den tyske omsætterorganisation opjusterer den tyske VEZG-smågrisenotering med 2,00 euro (ca. 15 kr.) i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter