VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 60,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 39,40 €.
Det bliver vanskeligere at afsætte smågrise. Udbuddet er fortsat ikke stort, men nogle tyske slagtesvineproducenter er p.t. lidt tilbageholdende. Den tyske slagtesvinenotering fortsatte ikke med at stige i onsdags, og foderomkostningerne er stadig høje. Derfor tvivler nogle tyske slagtesvineproducenter på, om det kan betale sig at købe smågrise nu. De fleste tyske markedseksperter forventer imidlertid at den tyske slagtesvinenotering vil stabilisere sig på det nuværende niveau hen over påske og at grisepriserne vil fortsætte med at stige, når vejret bliver bedre og grillsæsonen således starter for alvor.
Alt i alt er smågrisemarkedet stort set i balance. Nogle omsættere i Europa var imidlertid nødt til at nedjustere deres smågrisenoteringer i denne uge. Den tyske VEZG-smågrisenotering er dog uændret i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
!!! OBS: Den næste markedskommentar udkommer onsdag, den 20. april 2022 !!!