VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 24,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 15,50 €.
Konflikten på det tyske slagtesvinemarked er ikke løst. Tværtimod. Mens de store tyske slagterier, som f.eks. Tönnies, henviser til et p.t. skuffende kødmarked og delvis faldende priser for grisekød, mener den tyske producentforening ISN, at situationen på det tyske slagtesvinemarked er i balance for tiden og at den tyske slagtesvinenotering sandsynligvis vil stige i den nærmeste fremtid på grund af et faldende udbud af slagteklare grise.
Den tyske omsætterorganisation VEZG prøvede at finde en kompromisløsning i onsdags, idet organisationen holdt fast i den tyske slagtesvinenotering på 1,23 euro pr. kg. Tönnies’ reaktion var kompromisløs, idet slagteriet ikke bare holdt fast i sin huspris på 1,20 euro pr. kg, men sænkede den endda til 1,17 euro pr. kg.
Denne udvikling på det tyske slagtesvinemarked i forbindelse med udbruddet af afrikansk svinepest i Italien giver større usikkerhed på markedet og påvirker således også smågrisemarkedet. Som det er typisk for sæsonen, er udbuddet på smågrisemarkedet lille, og smågrise kan p.t. afsættes uden større problemer. Imidlertid mangler der tydelige impulser fra kød- og slagtesvinemarked før vi vil se en større prisstigning.
På grund af den ovennævnte stigende usikkerhed på grisemarkedet hæver den tyske omsætterorganisation ikke den tyske VEZG-smågrisenotering i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter