Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,20 € pr. kg (8,94 kr.).
I sammenligning med tidligere år er udbuddet på det tyske slagtesvinemarked ikke højt. Imidlertid efterspørger de tyske slagterier p.t. færre og færre grise. Den største udfordring er åbenbart det manglende personale til slagtning og opskæring. Som følge af corona-infektioner og nære kontakter er mange medarbejdere på forskellige slagterier i karantæne, hvilket resulterer i at de pågældende slagterier er nødt til at reducere deres slagteaktiviteter.
Denne situation er selvfølgelig ikke tilfredsstillende og vækker store bekymringer. Den tyske Corona-incidens er p.t. 941/100.000, og eksperterne går ud fra, at infektionerne vil fortsætte med at stige betydeligt i de kommende uger. For eksempel er incidensen i Danmark, hvor omikron-bølgen startede tidligere end i Tyskland, p.t. allerede ca. 4.750/100.000. Derfor er usikkerheden stor, i forhold til hvordan slagtesituationen udvikler sig i Tyskland, hvis endnu flere medarbejdere skal sendes i karantæne.
Efter nedjustering af den tyske slagtesvinenotering med 3 cent i sidste uge var det dog et positivt signal, at de store tyske slagterier stoppede med deres huspriser og accepterede den officielle tyske slagtesvinenotering på 1,20 € pr. kg. Med henblik på udbredelsen af corona-infektionerne og ASF-udbruddet i Italien er det europæiske kødmarked imidlertid fortsat under pres.
I dag holder den tyske omsætterorganisation VEZG dog fast i den nuværende tyske slagtesvinenotering på 1,20 euro pr. kg.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter