Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,80 € pr. kg (13,41 kr.).

Der er ikke noget nyt på det tyske slagtesvinemarked. I sammenligning med de seneste år er udbuddet af slagteklare grise ikke stort for tiden, men slagterierne har reduceret deres slagteaktiviteter og slagter kun de mængder, som p.t. efterspørges på kødmarkedet. Alt i alt venter markedsinteressenterne på nye prispositive impulser fra kødmarkedet.

Ligesom i Danmark er der to helligdage i Tyskland i de kommende to slagteuger, nemlig Kristi himmelfartsdag og anden pinsedag. Det bliver spændende at se, hvordan det tyske grisemarked reagerer. På den ene side kan de tyske slagterier henvise til manglende slagtedage og således øge prispresset på markedet. På den anden side kan forbrugerne tage helligdagene som anledning for omfattende grillaktiviteter og således sørge for stigende efterspørgsel på kødmarkedet.

P.t. er det tyske slagtesvinemarked imidlertid i balance og man kan fornemme at markedsinteressenterne ikke er interesserede i at nedjustere den tyske slagtesvinenotering yderligere. Den tyske slagtesvinenotering er således uændret i dag.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter

!!! OBS: Den næste markedskommentar udkommer onsdag, den 01. juni 2022 !!!