Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,10 € pr. kg (ca. 15,65 kr.).

Efter det markante prisfald sidste uge er det tyske slagtesvinemarked igen i balance. Slagteklare grise kan afsættes uden større problemer, men potentialet til en opadgående priskorrektion er begrænset, da efterspørgslen på det tyske kødmarked ikke er særlig stor for tiden.

På ISN’s grisebørs blev der solgt seks slagtesvinepartier til 2,17 euro (ca. 16,17 kr.) i gennemsnit i fredags og yderligere to partier til samme pris i tirsdags. Auktionsprisen er således 7 cent (ca. 52 øre) højere end den officielle tyske notering, hvilket er helt normalt og tyder på en stabil markedssituation.

Statistisk set er det ikke usædvanligt, at der opstår lidt prispres i Tyskland i begyndelsen af ferietiden. Det har vi set i sidste uge. I ferietiden er der typisk igen impulser, og den tyske slagtesvinenotering er stabil. Når ferietiden lakker mod enden og tyskerne kommer tilbage fra ferien, plejer efterspørgslen at stige på det tyske marked. Som situationen p.t. ser ud, regner mange tyske markedsinteressenter med en lignende prisudvikling i år.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter