Beretning
Landsforeningen af Danske Svineproducenter
14. januar 2026
Jeppe Bloch Nielsen, formand
Klausuleret til den 14. januar 2026 kl. 16:30 – Det talte ord gælder
Velkomst
Velkommen til generalforsamling i Danske Svineproducenter. Vi er cirka 200 samlet i dag.
Det seneste år har været begivenhedsrigt.
Vi er i stigende grad udfordret af de politiske beslutninger samt af Landbrug og Fødevarers linje eller mangel på samme. Vi ser frem til en god debat her på generalforsamlingen.
Det er jo sammen vi kan beslutte, hvilken retning Landsforeningen skal følge.
Vi svineproducenter er både blevet mødt med positive takter og nye skuffelser fra de danske slagterier. På den front er der ikke forskel på de private slagterier og det store Andelsslagteri.
Den kinesiske antidumpnings-told brugte Danish Crown som argument for at sænke efterbetalingen fra 70 øre til 50 øre. Det er frisk at beregne den direkte omkostning så høj. Det blev også på daværende tidspunkt bekræftet af Steen Sønnichsen fra Tican.
Toldsatserne er nu blevet markant reduceret og vil fremover ligge mellem 4,9 og 19,8 procent, hvilket er væsentligt lavere end de midlertidige satser på 15,6 til 62,4 procent. Da tolden er blevet reduceret, ser vi ikke anden mulighed end at Danish Crown må stå ved sit ord og hæve efterbetalingen. I forvejen har vi vanskeligt ved at se, hvordan tolden kunne løbe op i 200 mio. kr.
De private slagterier blev udfordret af Danish Crowns ændrede noteringssammensætning, som dermed resulterede i for høje markedstillæg i slutningen af regnskabsåret.
De private slagterier fulgte Danish Crown’s eksempel og sænkede markedstillægget med 20 øre. Det betyder, at vi nu har medlemmer der skal tilbagebetale 20 øre pr. kilo på baggrund af en told som ikke er der og som er kalkuleret alt for højt.
Det er en fortælling om et andelsslagteri i knæ og en privat slagterisektor som tænker på egen bundlinje fremfor ordentlighed.
Samtidig har smågriseeksporten været rekordhøj i 2025. Udfordringen for slagterierne er da til at få øje på.
I større og større omfang har politikerne, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening med flere samt medierne hamret løs på svineproduktionen. Kampagnen har ikke været præget af faglige eller saglige synspunkter, men har haft til formål at reducere vores erhverv til et lavere niveau.
På vegne af jer medlemmer og hele branchen har vi flere gange været i retten. Der har både været skuffelser og oprejsninger. På det seneste er det også tydeligt, at vi er kommet ind i et valgår. Valgkampen er i gang.
Både fagligt og politisk mener jeg vi har gjort en forskel for alle svineproducenter.
Aldrig har vi sagt nej til at forklare vores synspunkter i de skrevne eller elektroniske medier.
Vi er stolte af vores erhverv samt af vores medarbejdere.
Brud på grundloven
Den nye dyrevelfærdsaftale fra 2024, ”Sammen om dyrene”, sætter frem til 2027 nye mål for dyrevelfærden i Danmark. Den blev for alvor rullet ud i 2025 og markante radikale og venstrefløjspolitikkere har siden banket på os med useriøse postulater.
Det store fokus på svineproduktionen, dyrevelfærd, klima og udledninger har fået medierne til at gå i selvsving.
TV2 er gået forrest i kampen mod os ved at udgive en dokumentar ”Hvem passer på grisene” i 2024. Den var baseret på sanktioner fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. I november 2025 kom ”Hvem passer på grisene 2.0”. Den var baseret på ulovlige optagelser foretaget ved indbrud hos Søren Søndergård, Ulrik Bremholm, H.C. Gæmelke samt ved mig selv. Indbruddene var foretaget hos os fire ene og alene fordi vi repræsenterer jer svineproducenter.
”Dem med guldkæderne” som de sagde i retten.
Det følger af grundloven at ejendomsretten er ukrænkelig, ligesom enhver efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har ret til respekt for bl.a. privat– og familieliv.
Derfor besluttede Landsforeningen at nu var bægeret fuldt og foden skulle sættes i jorden for at stoppe den galskab der kunne komme i kølvandet på indbruddene.
Landsforeningen tilbød som mandatar for mig at nedlægge et retsligt forbud mod at optagelser fra min stald blev vist i TV2 dokumentaren.
Jeg var parat til at tage en for holdet, velvidende at jeg og min familie kom i fokus. Det var en nødvendighed.
Vi kan ikke blive på ejendommen, hvis det er muligt at bryde ind i vores stalde uden at domstolene kan stoppe det.
Vi vandt i byretten
Retten i Odense gav sejren til os den 25. november 2025. Det er en principiel sejr for hele vores erhverv.
Havde retten givet TV2 og Dokumentarkompagniet ApS medhold og derved godkendt, at materiale skaffet ved indbrud må bruges i dokumentarudsendelser, ville det sende et advarende signal til hver eneste virksomhed i Danmark.
Dit hjem og din virksomhed ville i praksis være mål for aktivisme, hvis blot nogen kan påstå, at formålet er i ”offentlighedens interesse”.
Dansk erhvervsliv og i særlig grad landbruget kan være Landsforeningen og advokat Hans Sønderby taknemmelige. Ved vores fælles indsats har vi nu rettens ord for, at der er sat klare grænser for aktivisters og medievirksomheders opførsel i et retssamfund.
Ud over ulovlig indtrængen, blev der også sat skjulte kamera op, hvor ansatte blev filmet uden at vide det. Gad vide om det overholder GDPR-reglerne.
Det er sygt, at aktivister med kamera mener sig berettiget til at bryde ind på privat ejendom uden hensyn til ejendomsretten og bagefter blive hyldet.
Dansk landbrug er en af verdens mest kontrollerede og regulerede sektorer.
Fødevarestyrelsen fører tilsyn, registrerer afvigelser og holder sammen med dyrlæger, svineproducenter og vores ansatte smittebeskyttelsen i top. Landsforeningen vil ikke finde sig i, at TV2 eller andre anvender optagelser, der er fremkommet ved indbrud i vores medlemmers stalde.
Derfor er det vigtigt at vi vandt sagen mod brug af optagelser som vi betragter som hælervarer.
De vanvittige aktivister, der er brudt ind i vores stalde, har ikke kun begået indbrud. De har bevidst overtrådt smittebeskyttelsen med risiko for store økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Vi kan og vil ikke acceptere, at ulovligt fremskaffet materiale kan bruges frit til dokumentarer, hvis bare det passer ind i en bestemt politisk dagsorden. Det er ikke journalistik. Det er en belønning af kriminalitet, som Retten i Odense klart og tydeligt afviste.
Dommen er entydig og klar. Danske svineproducenter har rettigheder, der skal respekteres.
Derfor er indbrudstyvene også blevet politianmeldt, syd -og sønderjysk politi har indledt efterforskningen.
Nu har Landsforeningen rettens ord for, at vi ikke skal leve med frygten for, at fremmede under påskud af at gøre en god gerning kan bryde ind på vores ejendom midt om natten. Retssystemet beskytter vores rettigheder.
Havde aktivisterne og TV 2 fået fri adgang til staldene af dommeren, var vi ikke et retssamfund, men et sted hvor idealisme og aktivisme var vigtigere end frihedsrettigheder.
Sagen handler ikke om at undgå kritik af landbruget og manglende åbenhed. På den front er vi helt uenige med Landbrug & Fødevarers politiske linje eller mangel på samme.
Den handler om, hvem der i et retssamfund har ret til at overskride andres grænser – og hvem der har krav på beskyttelse. Et demokrati bygger på lov, ret, respekt og faglighed – ikke på natlige indbrud og kameraer i hænderne på folk, der mener, at deres sag står over alle andres rettigheder.
Den linje har Retten i Odense lagt. Det er en historisk dom som ikke tidligere er afsagt.
Tak til byretsdommeren. Og tak til Hans Sønderby med flere for at rydde kalenderen over en weekend. Ikke mindst tak til jer medlemmer fordi I støtter vores 50 år gamle forening, så vi insisterende og med mod kan vise den sande side af producentforeningen.
Efterfølgende blev jeg politianmeldt, og politiet og Fødevarestyrelsen kom uanmeldt på min ejendom. Efter gennemgang af besætningen fik jeg en ”ren straffeattest” fra Fødevarestyrelsen. Da der er tale om en politianmeldelse, er det kun mig der kan søge om aktindsigt i, hvem der har foretaget politianmeldelsen, hvilket jeg gjorde øjeblikligt – men – her kommer det paradoksale.
Jeg må ikke oplyse noget som helst om hvem det var der foretog denne politianmeldelse, da det vil være krænkende for vedkommende, og en overtrædelse af GDPR-reglerne!
Axelborg skolen.
Hvad er det for en skole der virker så godt på Axelborg?
Gang på gang ser vi, fornuftige samt markante svineproducenter komme ind i systemet, for at blive skolet i politisk korrekthed og derved glemme hvor de kommer fra.
Søren vil ikke forsvare os mod overgreb fra aktivister.
Han går hellere i flyverskjul og lægger ryg til prygl fra politikkernes og mediernes tilsvining af vi svineproducenter.
Han havde muligheden og musklerne for at aktivere jura afdelingen, og derved stå op for vi svineproducenter, men valgte i stedet flyverskjulet.
H.C. kritiserede i Effektivt Landbrug at Landsforeningen gik til medierne i forbindelse med de ulovlige optagelser.
Ja han tog direkte afstand fra vores valg, om at stævne TV2!!
HC sagde, at det virker som om, Landsforeningen prøver at hverve nye medlemmer fremfor reelt at forsvare vores erhverv.
Der sidder vel en presseafdeling der har syntes, at det var sjovt at få med, så de kunne trække i snoren på marionetdukken.
Tænk at man kan synke så dybt. Det havde jeg ikke forestillet mig.
I sin nytårsudtalelse snakker HC om pressede medarbejdere, og de overgreb der er begået ved tilblivelsen af dokumentaren, det bliver kun til ord og ingen handling fra Landbrug & Fødevarer.
Den der tier samtykker.
Al sund fornuft og kampgejst er sivet ud af Søren og HC i takt med at såkaldte rådgivere har inficeret deres hjerner.
Mindre DJØF og mere ØFFere er der behov for.
Er det i virkeligheden et problem, at skulle repræsentere og forhandle på vegne af et helt erhverv, når de selv accepterer at blive udstillet som dyremishandlere- og samtidig ikke har viljen til at få stoppet den ulovlige adfærd?
Dyrevelfærd ”Sammen om Dyrene”
Landsforeningen arbejder for at der ikke indføres lovgivning og regler som afviger fra EU-landenes generelle lovgivning. Særregler og restriktioner for svineproducenterne, som begrænser vores virke og som er imod varernes frie bevægelighed, vil vi forfølge.
Det gælder også når den politiske aftale ”Sammen om dyrene” fra 2024 skal rulles ud. Vi oplever et stort pres på flere områder og har naturligvis drøftet vores holdninger.
I forbindelse med branchens Vision 2050 har Landsforeningen haft drøftelser med Landbrug & Fødevarer Gris og Danske Svineslagterier. Vi er stort set enige om de overordnede mål, men har forskellige synspunkter på brugen af professionelle Public Affairs medarbejdere i den politiske interessevaretagelse.
I vores optik har Djøf’erne for stor indflydelse i forhold til vi svineproducenter.
Landsforeningen har markante holdninger i forhold til vigtige nedslagspunkter fra den politiske aftale ”Sammen om dyrene”
Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten
Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen.
Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser.
Formålet er at give et mere retvisende og aktuelt billede af overtrædelserne.
Landsforeningen har i mange år efterspurgt, at dyrevelfærdsrapporten adskiller de administrative forseelser fra dem der har betydning for dyrevelfærden. Derfor hilser vi denne del af aftalen velkommen. Der mangler dog en beslutning om at opgøre forseelserne i forhold til antallet af dyr fremfor på besætningsniveau. Historien viser, at den nuværende opgørelsesmetode ikke er retvisende for den reelle dyrevelfærd i de danske svinebesætninger.
Opgørelser på besætningsniveau viser, at mange besætninger (20 til 30 procent) får sanktioner, medens overtrædelserne målt på kontrollerede antal dyr er under 1 promille. Vi arbejder stædigt på at få opbakning fra L&F gris til det synspunkt.
16 af 100.000 kontrollerede dyr får anmærkning. Det kan vist ikke gøres bedre – selv sundhedsvæsenet ville være misundelige.
Bedre opgørelsesmetode for antibiotika for produktionsdyr
Hidtil har reduktionsmålsætninger og opgørelsen af antibiotikaforbruget været opgjort i kilogram aktivt stof. Aftalepartierne er enige om at supplere denne model med en opgørelse i doser. Det kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem det nationale mål og den måde, som antibiotika i praksis anvendes i besætningerne, da det er nemmere at vise behandlingshyppighed med dosisopgørelser.
Grænseværdien i den såkaldte ”Gult kort” ordning blev fra årsskiftet sænket med 20 procent. Baggrunden er, at forbruget af antibiotika skal sænkes med 8 % frem mod 2027, for at overholde målet i Fødevare- og Veterinæraftalen fra 2024.
Landsforeningen finder ikke, at vi har et problem med antibiotika forbruget i vores besætninger. Det er dyrlægerne, som på anbefaling af myndighederne udskriver antibiotika til behandling af vores syge dyr. Reglerne ligger uden for svineproducentens beslutningskompetence.
I Danmark er myndighederne af den opfattelse, at danske praktiserende dyrlæger ikke er dygtige nok til at vurdere hvor længe en gris har brug for antibiotika, men skal følge EU’s rigide lovtekst.
I EU-lande som Finland og Sverige kan man godt finde ud af at bruge de praktiserende dyrlægers faglige kompetencer. I den forbindelse savner vi opbakning fra Den danske Dyrlægeforening.
Den åbenlyst forkerte opgørelse af forbruget på kilogram aktivt stof har været genstand for vores kritik i mange år. Derfor hilser vi velkomment, at opgørelsen nu kommer på antal forbrugte doser.
Vi lover at holde øje med, at myndighederne overholder denne del af aftalen og at der tages hensyn til størrelsen af svineproduktionen når opgørelser offentliggøres.
I dag tages der ikke hensyn til hvor mange dyr vi har, men udelukkende hvor meget antibiotika vi bruger !!
Borgerting for dyrevelfærd
Aftalepartierne er enige om at styrke den demokratiske inddragelse i dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, idet dyrevelfærd generelt er et emne, der optager befolkningen. Borgertinget skal drøfte dyrevelfærden i Danmark med udgangspunkt i de dyr, hvor der er størst dyrevelfærdsmæssige udfordringer. Borgertinget forelægger anbefalingerne til ministeren, hvorefter aftalepartierne drøfter anbefalingerne på baggrund af en forudgående vurdering fra Det Dyreetiske Råd.
I udgangspunktet har Landsforeningen ikke noget imod et Borgerting for dyrevelfærd. Vi er dog imod at folk uden kendskab til produktionsdyr skal komme med anbefalinger på dette område. Rådgiver gruppen består af Peter Sandøe (KU), Mickey Gjerris (KU) og Lene Juul Pedersen (AU). De to sidste er i hvert fald ikke særlig positive overfor vores erhverv. Ethvert erhverv skal reguleres på baggrund af faglig evidens og ikke på følelser. Landsforeningen er indbudt som interessent og deltog i forgårs i det første teammøde.
Højere overlevelse for pattegrise
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt management initiativer.
Enhver svineproducent arbejder for at minimere pattegrisedødeligheden. Alt andet ville være tåbeligt. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og venstre fløjens modstandere af svineproduktionen gentager igen og igen narrativer om at pattegrisedødeligheden er et stort problem.
Fortællingen om at pattegrisedødeligheden har været stigende over en årrække er falsk. I de sidste 20 år har overlevelsesraten af de levendefødte pattegrise ifølge SEGES ligget mellem 85 og 86. Dødfødte pattegrise skal ikke med i opgørelsen. Man skal leve før man kan dø. Landsforeningen har fortsat til gode at få opbakning fra Landbrug & Fødevarer Gris på dette område.
Lad os sammen gå op imod de falske og usaglige udsagn.
Landsforeningen ser også frem til, at der udarbejdes opgørelser fra økologiske- og udendørsbesætninger. Ikke for at pege finger, men for at pointere dilemmaet.
Løse søer i farestalde
Aftalepartierne er enige om, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst. Aftalepartierne er derfor enige om, at nybyggede farestalde skal anlægges med dette for øje, og at udfase anvendelsen af fiksering i eksisterende farestalde. Anvendelsen af eksisterende farestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation.
Landsforeningen mener ikke, at tidshorisonten skal anlægges i forhold til ekspropriationsbestemmelsen. Det vil give en helt urimelig afskrivningsperiode og medføre betydelige tab. Overgangsperioden for eksisterende kassestier skal være 25 år, hvorved det også er i overensstemmelse med den ”Vision 2050” der er indgået mellem Landbrug & Fødevarer Gris, Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Danske Slagterier. De svineproducenter der allerede har etableret farestier til løsgående søer, skal have ret til at fortsætte med de stier uden tidsbegrænsning, også selv om arealet ikke overholder de nye krav.
Landsforeningen har indgivet et skarpt høringssvar i september 2025 til et helt urimeligt udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.
I vores høringssvar stillede vi bl.a. spørgsmålstegn ved de beregninger der var anført, som en konsekvens af de nye tiltag. Det kan bemærkes, at man fra ministeriets side selv anfører at en normal afskrivningstid på staldanlæg er 25-30 år.
Alligevel vælger man en overgangsordning på kun 15 år.
Endnu engang en ufaglig og usaglig beslutning der er baseret på følelser.
Vi søgte aktindsigt i de anførte beregninger for omkostningerne og forventede at det kunne vi hurtigt få svar på.
Det skete så ikke.
Flere gange blev vores sekretariat kontaktet for at høre hvad det egentligt var vi ville have oplyst. Flere gange fik vi information om at de ikke kunne nå at finde oplysningerne frem inden for den tidsfrist der er for at fremskaffe sådanne oplysninger.
De oplysninger vi nu har modtaget fra aktindsigten viser, at tallene primært er baseret på tal fra SEGES og L & F. Her har man lavet beregninger på henholdsvis 15, 20, 25 og 30 år.
Det er helt vanvittigt, at Landbrug og Fødevarer går imod vores egne aftaler og accepterer en overgangsordning på 15 år. De siger godt nok, at de har været ved ministeren for at sige fra. Vores erfaring er bare, at de er så bange for deres egen skygge, at de tror de kan handle sager af med regeringen – det kan de ikke!!
Vi er klar til at gå rettens vej. Idet vi ikke tror den korte frist er lovlig i forhold til erstatningsretten.
Uddannelseskrav hos medarbejdere i so-besætninger
Aftalepartierne er enige om at indføre et krav om uddannelse af alle medarbejdere i so-besætninger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsejere. Uddannelseskravet gennemføres i forbindelse med en ændring af dyrevelfærdsloven.
I udgangspunktet er vi uenige i et obligatorisk uddannelseskrav. Det bør være således, at en besætningsejer kan ansætte ufaglærte medarbejdere og selv stå for uddannelsen.
Det er den enkelte producents ansvar at holde den rigtige kultur på arbejdspladsen, for at sikre dyrevældfærden.
Flere grise med hele haler
Efter gældende EU-regler er rutinemæssig halekupering forbudt. Halekupering er dog tilladt, når visse betingelser er opfyldt. Det vurderes, at mere end 95 pct. af danske grise halekuperes. Det politiske pres betød, at branchen selv foreslog en model, hvor vi fordeler midler via SAF. Da det kræver en ny bekendtgørelse fra Fødevarestyrelsen blev der igangsat en undersøgelse af, hvordan der kan indføres en afgift og tilskud via Svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer.
Nu bliver det farligt.
Hvis afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest 2 år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer.
Landsforeningen er generelt ikke begejstret for at opkræve afgifter, der fordeles via Svineafgiftsfonden. Slet ikke i relation til politisk bestemte dyrevelfærdstiltag. Vi kan jo tydeligt se, at aftalepartierne vil teste modellen med halerne og udbrede den til andre områder. Derved har vi selv været med til at åbne en ladeport.
En socialdemokratisk fordelingsmodel vil ikke løse udfordringerne.
Nu har vi en model som via SAF giver 500.000 flere hele haler og belønner dem som i forvejen ikke halekuperede. Vi anerkender, at projektet fortsætter, men der vil være behov for at økonomien i ordningen skal genovervejes.
For Landsforeningen er det fortsat en vigtig forudsætning, at der kommer realistiske anbefalinger fra myndighederne til transport af halebidte grise, hvor chaufførerne skal friholdes for ansvar og hvor vi svineproducenter ikke bliver sanktioneret.
Den eneste reelle løsning på hele haler er en ensartet lovgivning i hele EU.
Kun et europæisk totalforbud mod halekupering, som vi kender det fra visse hunderacer, kan sikre hele haler.
Bedøvelse forud for kastration af grise
Aftalepartierne er enige om at indføre krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Krav om forudgående bedøvelse fastsættes i bekendtgørelse.
Branchen indførte selv krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Nu gøres det obligatorisk via en ny bekendtgørelse. Det er den samme glidebane som med de hele haler. Vores frivillige indsats med bedøvelse bliver hurtigt gjort til politiske krav.
Landsforeningen er generelt imod at flytte vores egne initiativer over i bekendtgørelser. Det dræber vores tro på frivillighed.
Indsats for højere so-overlevelse
Aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at besætningsejerne løbende skal holde sig opdateret på so-dødeligheden i deres besætninger. Hvis besætningen har overtrådt grænseværdien for so-dødelighed over en periode på fire måneder, skal besætningsejeren indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens so-dødelighed er under den fastsatte grænseværdi. Der gennemføres desuden en afdækning af so-dødelighed blandt forskellige avlslinjer. Afdækningen gennemføres af Fødevarestyrelsen.
Landsforeningen anerkender, at so-dødeligheden i gennemsnit er for høj.
Vi kan ikke acceptere en tilfældig grænseværdi, som det vi så i Dyrevelfærdsaftalen fra 2014. Det var en katastrofe og medførte blot endnu større skepsis i forhold til vores indsats.
Der kan være mange forskellige årsager til høj dødelighed, men alle svineproducenter og deres medarbejdere gør naturligvis hvad de kan for at undgå det.
Dyreetisk råd
Siden Det Dyreetiske Råds første udtalelse om svineproduktion i 1993 har der løbende været drøftelser om dyrevelfærd i svineproduktionen, men der er ifølge rådet fortsat store dyrevelfærdsmæssige udfordringer.
I august 2025 fremsatte Rådet både generelle overvejelser og en række konkrete anbefalinger i forhold til avl, lovgivning, management og kontrol, samt forbrugeransvar.
Samlet set finder Det Dyreetiske Råd, at der er behov for nytænkning af forholdene i svineproduktionen. Det Dyreetiske Råd anbefaler, at der nu, og med hurtigst mulig effekt, stilles krav om, at produktionen skal udvikles i en retning, hvor der kommer en – set fra dyrenes side – bedre balance imellem hensyn til dyrenes velfærd og hensyn til produktionsforhold og økonomi.
Ud af de 13 medlemmer i Dyreetisk Råd er der to personer der har relation til svineproduktion. Det er værd at bemærke, at der blandt rådets medlemmer er nogle der er aktive i henholdsvis Anima og Dyrenes Beskyttelse. Det er tankevækkende, men det er bl.a. også det vi kæmper i mod.
Det er når der kommer sådanne rapporter at vi får en unuanceret debat og en politisk vinkling der ikke tager hensyn til at vi arbejder med svineproduktion og ikke kæledyr.
Intet kan blive godt nok.
Senest har vi også set, at Etisk Råd blander sig i dyrevelfærden i vores stalde. Det er uden for deres arbejdsområde og de er ikke fagligt kompetente til at udtale sig om vores produktion.
Det er utåleligt at dele af samfundet får lov til at køre en psykisk nedslidning af vi svineproducenter og vores familier.
Høringer
Der har i 2025 været store ændringer i love og bekendtgørelser som følge af ”Sammen om dyrene”.
Det har betydet at Landsforeningen har afgivet høringssvar og vi har udfordret centraladministrationen.
Vi har været inde over dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven.
Der er kommenteret på udkast til ændring af bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og udkast til bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger og ikke mindst betalingsbekendtgørelsen vedrørende gebyrer.
Politisk interessevaretagelse
Landsforeningen har afholdt møder med folketingsmedlemmer om relevante forhold i relation til bekendtgørelser med videre. Vi arbejder fortsat på en løsning for medarbejdere uden for EU. Det er kompliceret og en langvarig opgave.
Vi har i år været særligt optaget af de mange sanktioner der gives.
I forlængelse af debatten om politianmeldelser af svinebesætninger og skærpet straframme ønskede vi at få besvaret følgende spørgsmål som blev stillet til ministeren:
- Hvor mange svinebesætninger er i perioden 01.01.2018 til 31.08.2025 blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen?
- Hvor mange af de politianmeldte besætninger, er endt med fremsendelse af et administrativt bødeforlæg, uden at have være bragt for en dommer?
- Hvor mange af de politianmeldte besætninger er endt i en retssag?
- Hvor mange af de besætninger er endt med en dom?
- Hvor mange af de besætninger, hvis sag er endt med en dom, er anket til højere instans og endt med stadfæstelse fra første instans eller frifindelse?
Landsforeningen synes at det var rimelige spørgsmål som burde kunne besvares helt enkelt.
Det var så det ikke
Fødevarestyrelsen oplyste, at den i perioden har politianmeldt 948 grisebesætninger for overtrædelse af reglerne i veterinærlovgivningen. Fødevarestyrelsen modtager ikke i alle tilfælde orientering om sagernes afgørelse fra politi/anklagemyndighed og domstol, hvorfor styrelsen ikke kan besvare spørgsmålene fyldestgørende.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet ikke registrerer sager på baggrund af CHR-numre. De ønskede oplysninger kan derfor ikke tilvejebringes ved elektronisk udtræk.
Det vil sige at 948 besætninger er politianmeldt på 7,5 år uden at anmelderen har fået kendskab til om der er begået en ulovlighed.
Vi kan konstatere, at der ikke sker læring i Fødevarestyrelsen som bare fortsætter praksis med at hænge svineproducenterne ud i offentligheden.
Som bekendt er man uskyldig indtil man er dømt. Det glemmer vores politikere ofte når de kommer med påstande der passer i deres osteklokke.
Den sag forfølger Landsforeningen
Provokerende udmelding fra Danish Crown
Der er plads til at skrue den danske produktion af slagtesvin voldsomt i vejret, selv om en stor del af landbrugsarealet de kommende år skal omlægges til skove og vådområder.
Vi kan uden problemer finde plads til at producere 10 mio. flere slagtesvin.
Der er ikke et pladsproblem i Danmark. Vi har et koncentrationsproblem.
Denne provokerende melding fra Niels Duedahl fik mange politikere til at få morgenkrydderen galt i halsen.
Særligt Zenia Stampe er gået fuldstændig i selvsving. Hun er dagligt på sociale medier med voldsomme og ofte useriøse angreb på svineproduktionen. Hun indkalder ministeren til samråd og meget mere.
Zenia Stampe tror på at det er planen i Danish Crown!
Vi inviterede ad flere omgange Zenia Stampe til at holde indlæg i dag. Vi fik aldrig svar på mails og sms.
Niels er medlem af det vækstteam, som regeringen har nedsat for at få anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder et konkurrencedygtigt landbrug.
En stor del af smågrisene bliver i dag eksporteret, så må man vel også kunne finde ud af at køre dem til en nybygget slagtesvinestald ved Næstved, er Niels Duedahl’s synspunkt.
Vi er kede af at sige det Niels – men det kommer ikke til at ske, at vi får 10 millioner flere slagtesvin i Danmark – men det er fedt at have ambitionen.
THI KENDES FOR RET: Inspektionshøjdesagen
Sam Mark og Landsforeningen af Danske Svineproducenter har vundet en retssag over Fødevarestyrelsen og dermed regeringen om en ulovlig og EU stridig bekendtgørelse vedrørende transport af slagtesvin.
Lige nu ser vi en tilsvarende ulovlig praksis ved krav til etagehøjder på transporter af 30 kg grise. Vil regeringen fastholde denne ulovlige beslutning har vi kun en ting at sige til Ministeren:
Du møder vores advokat!!!
Landsretten lægger til grund, at formålet med reglen om inspektionshøjde var at opfylde en politisk målsætning. Det skulle gøres mere besværligt og omkostningsfuldt at opfylde transportkravene for derigennem indirekte at reducere antallet af dyr, der blev bragt til slagtning med langvarige transporter.
Det var således tilsigtet, at en overholdelse af reglen førte til yderligere omkostninger.
Denne sag blev anlagt ved Københavns Byret i december 2010 af Sam Mark og Danske Svineproducenter, som mandatarer for en række svinetransportører. Spørgsmålet for landsretten var overordnet, om Fødevarestyrelsen er erstatningsansvarlig som følge af, at myndighederne indtil udgangen af 2019 opretholdt en bekendtgørelse fra december 2006 uanset at bestemmelsen var blevet underkendt af EU-domstolen i december 2011.
Det er ubestridt, at bekendtgørelsen var i strid med EU-retten, og at Fødevarestyrelsen først med virkning fra 31. december 2019, dvs. mere end otte år efter EU-domstolens afgørelse, ophævede den pågældende bestemmelse.
Det var ulovligt og der skal betales erstatning. Der er brugt mange, mange millioner kroner og et utal af arbejdstimer på at vinde denne sag og vi takker for samarbejdet til vognmænd og Sam Mark samt ikke mindst advokat Hans Sønderby.
Landsforeningen mener det er helt forrykt, at der skal føres retssag ved danske domstole i 14 år efter en dansk politisk bestemt bekendtgørelse er kendt ulovlig ved EU – domstolen.
Gebyrsagen blev tabt – vi anker til Højesteret
Østre Landsret har afsagt dom i en sag om Fødevarestyrelsens gebyrpraksis. Sagen blev anlagt af FødevareDanmark, Bæredygtigt Landbrug, SamMark, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Gruppen anlagde tilbage i 2016 en sag mod Fødevarestyrelsen på vegne af Himmerlandskød, fordi man fandt det urimeligt, at Fødevarestyrelsen bruger sine kontrolgebyrer til at dække udgifter, der ikke knytter sig direkte til den egentlige kontrol.
Østre Landsret afsagde dom i sagen, og den er ikke faldet ud til fordel for os.
Landsretten vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens gebyrpraksis.
Retten påpeger dog, at styrelsen ikke har haft hjemmel til at forhøje sine opgjorte lønomkostninger på hovedkontoret med et ekstra tillæg på 28,4 procent. Dette element af gebyropkrævningen underkendes.
Vi havde naturligvis håbet på en klar dom, der slog fast, at virksomheder kun skal betale for den kontrol, der faktisk udføres – ikke for administrative opgaver i hovedkontoret. Det blev ikke resultatet, og det skuffer os.
Udfordringen er der fortsat.
Når en virksomhed og vi svineproducenter betaler for kontrol, skal regningen være gennemsigtig, rimelig og tydeligt koblet til den kontrol, der faktisk foregår.
Det princip slipper vi ikke, uanset hvad landsretten mener.
Gruppen vurderer, at dommen kan være i strid med EU-retten.
Når retten ikke vil ændre Fødevarestyrelsens model, må vi se hvordan vi kan få politikerne på banen. Der er brug for en gennemgribende gennemgang af de gebyrer virksomhederne egentlig opkræves for.
Alt for mange oplever, at gebyrerne vokser, uden at kontrollen bliver hverken bedre eller mere målrettet.
Gebyrordningen skal hvile i sig selv og det gør den.
Det betyder, at der er alt for store omkostninger i Fødevarestyrelsen når en times kontrol skal koste 5-7000 kr.
Landsforeningen og resten af gruppen vil forfølge sagen til Højesteret.
FødevareDanmark samarbejde
FødevareDanmark har udviklet sig i en spændende retning. Fra at være en lille specialforening har den udbredt vingerne til at omfatte flere områder. Både som brancheorganisation og som arbejdsgiverforening.
FødevareDanmark organiserer nu alle de private slagterier og har derfor fået flere politiske muskler. På virksomhedssiden er den nu et reelt alternativ til Landbrug & Fødevarer, idet både Arla og Danish Crown er organiseret i Dansk Industri. Det efterlader Axelborg på perronen.
Måske kan vi udfolde det gode samarbejde fra Gebyrsagen til også at omfatte politisk interessevaretagelse på udvalgte områder. Landsforeningen overvejer lige nu om vi kan få synergieffekt af et yderligere samarbejde med FødevareDanmark og i givet fald på hvilke områder.
Umiddelbart vil det være oplagt at se i retning af arbejdsmarkedspolitik, som er vigtig for vi svineproducenter, idet Landbrug & Fødevarer klart har meldt fra på den dagsorden.
Afslutning
Vi gør det supergodt i dansk svineproduktion, og det skal vi huske hinanden på.
Landsforeningen er sat i verden for at skabe de bedste vilkår for vi svineproducenter.
Vi finder os ikke i ulovlige indbrud, tåbelige regler, bureaukrati og uens regler i EU. Vi er medlemmernes talerør fra staldgangen, og vi har hånden på kogepladen.
Vi lever op til vores slogan:
”Mod til at mene – vilje til at handle”. Det rammer kort og præcist, hvad vi står for. Tøv ikke med at kontakte os – enten i bestyrelsen eller sekretariatet.
Tak for et godt samarbejde i bestyrelsen, det er superfedt, at vi ikke altid er enige. Det er derfor, vi flytter noget.
Tak for indsatsen i sekretariatet og tak for jer medlemmers opbakning.
Få naboen med i Landsforeningen. Husk uden medlemmer ingen Landsforening!!
En særlig tak skal lyde til Knud og Lars.
Knud falder for vores åremålsregel i bestyrelsen. Du har gjort en kæmpe indsats i dine 8 år i bestyrelsen Knud. En særlig tak skal lyde for din utrættelige indsats i styregruppen for Danish, hvor du virkelig har sat dit aftryk.
Lars har valgt at pause bestyrelsesarbejdet efter 4 år. Det har vi fuld forståelse for Lars og vi glæder os til at du melder dig på banen når du er klar til at tage de sidste 4 år.
Du har også markeret dig flot i forhold til både uddannelse og som vores bestyrelsesrepræsentant i 3S.
Til jer begge kan vi bare sige ”Vi ses derude”
KUN DØDE FISK FØLGER STRØMMEN
Mette Ganzhorn, formand for Den Danske Dyrlægeforening, lagde op til et aktivt samarbejde med svineproducenterne. Her sammen med foreningens formand, Jeppe Bloch Nielsen.
Jeppe Bloch Nielsen overrakte100.000 perler i foderrør, heraf 16 røde, til H. C Gæmelke, formand L&F Gris og direktør Christian Fink, L&F Gris, for at illustrere, at kun16 ud af 100.000 grise får en anmærkning ved kontrol.