Beretning
Landsforeningen af Danske Svineproducenter
17. januar 2024
Jeppe Bloch Nielsen, formand

Klausuleret til den 17. januar 2024 kl. 16:30 – Det talte ord gælder

Velkomst

Velkommen til generalforsamling i Danske Svineproducenter. Det er dejligt at møde vores medlemmer, og jeg håber, vi vil få en god debat.

2023 har på mange måder været et begivenhedsrigt år. Vi svineproducenter er blevet voldsomt udfordret af historisk dårlige præstationer fra de danske slagterier og af det samfund, vi er en del af. Det har betydet, at vi endnu engang har haft et begivenhedsrigt år i Landsforeningen.

Noget har været forudset – andet er kommet overraskende.

 

Ny minister med hår på brystet

Vores nye minister for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Jacob Jensen (V), afviser ikke, at CO2-afgiften kan ramme mælk, kød m.m. i køledisken. Han har sagt, at han ikke kan sige, om det er det rigtige at gøre. Men gør man det, så vil afgiften ramme alle bøffer, uanset om de kommer fra Danmark, Argentina eller Australien.

Ved denne metode rammer CO2-afgiften ALLE.

Så kan danskerne se, hvad det er, vores politikere har gang i.

CO2-afgiften fra fødevarer skal kanaliseres tilbage til de landmænd, der har ændret produktionen til en mindre CO2-producerende produktionsform. Derved slipper vi for, at vores produktion bliver udkonkurreret af importerede produkter, der ikke er pålagt en CO2-afgift.

Både Venstre og Socialdemokratiet nægtede før folketingsvalget at lægge en skat på ”helt almindelige dagligvarer”. Sikkert forbi de var bange for, at danskerne skulle opdage, at der faktisk er tale om en skat, og det er aldrig populært op mod et folketingsvalg. Nu har regeringen så fået et flertal, og det er lettere at gøre dét, de vil.
Klimanationalisterne får forhåbentlig øjnene op for, hvad en CO2-afgift gør ved vores hverdagsøkonomi og flere af vores erhverv.

Jacob Jensen mener, at landbruget skal kompenseres. Det kan ske i form af støtteordninger, så vi kan investere i foder, der får dyrene til at udlede færre klimaskadelige gasser – men også til forskning.

Målet om at tilbageføre C02-afgiften er sympatisk, men vi tror desværre ikke på de nuværende modeller. Vi har vanskeligt ved at se, hvordan Landbrugsstyrelsen skal klare opgaven.

Svarre-udvalgets rapport er udsat flere gange. Det viser os, at emnet er så stort, vanskeligt og dilemmafyldt, at vi må forvente en meget lang indfasningstid af den CO2 afgift, der af politiske årsager absolut skal indføres.

Fagligheden står desværre endnu engang for fald.

 

Landsforeningen tror på dansk svineproduktion

I en tid, hvor skyerne trækker op, og hvor de desværre ser sorte ud for mange af vores kolleger, er det vigtigt at huske på vores historie. Vi kommer igen, og tiderne vil vende til det positive. Dansk svineproduktion har så mange gode kræfter og så meget innovationskraft, at vi ikke er til at slå ihjel. Der kæmpes på alle fronter for at gøre det bedre, og vi bruger rigtig meget tid på at forklare de folkevalgte på Christiansborg, at vi skal have klare retningslinjer for udviklingen. Vi skal have arbejdsro og sikre pejlemærker. Så skal vi nok levere varen.
Vi svineproducenter skal stå sammen og hjælpe hinanden igennem den nuværende krise for vores store andelsslagteri. Alle skal huske på, at et stærkt Danish Crown er forudsætningen for, at vi alle har gode muligheder. Vi krydser fingre for, at slagterigiganten finder vejen frem og holder fokus på kerneforretningen, som er det vigtige lige nu.

2023 blev samtidig et historisk godt år at være smågriseproducent i.

Rundtur med fødevareordførere

Landsforeningen har i 2023 været politisk aktiv og afholdt en række møder med folketingets fødevareordførere.
Når det var muligt, har vi vist rundt i en besætning, hvor der er lejlighed til at komme omkring alle de betydende emner som løse søer, pattegrisedødelighed, halekupering, kastration og antibiotikaforbrug. Det sidste er meget aktuelt, fordi der har været og fortsat er opmærksomhed fra politikere og pressen på det stigende forbrug.

Andre møder er holdt på Christiansborg. Det er ikke ønskeligt for os, da vi foretrækker at være på hjemmebane!

Ved staldbesøgene føler vi påvirkningen er størst, hvor vi kan komme omkring alle de emner, som har betydning for vores hverdag.

På politiker-møderne fik vi lejlighed til at fortælle om den katastrofale ”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd fra 2014”. Den 9 år gamle plan er stadig aktuel, idet dens urealistiske mål for 2020 fortsat er grundlaget for den massive kritik af dansk svineproduktion.

Vi må ikke love noget vi ikke kan holde

Vi har afleveret budskaber om alt for meget bureaukrati, absurd høje priser på kontrolbesøg, zinkudfasningen og opgørelsesmetoden for antibiotikaforbrug.

Vi fortalte også om Fødevarestyrelsens opgørelsesmetode af kontroller med sanktioner. De baserer sig på besætningsantal fremfor dyreantal. Derudover pattegrisedødeligheden, der inkluderer de dødfødte.

Alt for mange ting er modsatrettede, og derfor er der behov for helt klare budskaber, så vi kan investere i tryghed.

Landsforeningen er garant for den direkte tale. Ordentlig men kontant.

 

Ministeren på besøg lige før jul

Fødevareminister Jacob Jensen var på staldbesøg i to timer hos mig på Vigård lige før jul. Vi fik afleveret budskaber på alle de store dagsordener. Vi startede i farestalden, hvor det var naturligt at drøfte pattegrisedødeligheden. Vi huskede ministeren på, at man skal leve før man kan dø. Det er derfor useriøst at måle os på totaldødeligheden. Ministeren kommenterede på stigningen i antibiotikaforbruget, hvortil jeg erindrede om, at vi ikke længere kan benytte zink som “værktøj”.

Det er da glædeligt at forbruget stiger – ellers havde vi jo brugt zink uden grund!!

Da der er fokus på halekupering, fyldte det også en del i drøftelserne. I besætningen halekuperer vi ikke avlsdyrene, hvilket gav ministeren lejlighed til med egne øjne at se grise, der har fået afkortet halerne af sti-kammeraterne.

Under alle staldforhold incl. udendørsbesætninger vil halebid forekomme. Det er en vanskelig øvelse, vi har i gang, da mange forhold i stald og omsætning af grise skal falde i hak for at opfylde det politiske mål.

Jeg tror han fik et større indblik i vores daglige udfordringer.

Da der er fokus på vores behandling af syge dyr, stoppede vi op ved sygestierne og fik en drøftelse af kravene contra virkeligheden. Dato-tyranni og kontroller var også en del af drøftelserne. Vi talte om, at de rigide regler er ødelæggende, og vi roste ministeren for at have iværksat LUG UD ordningen.

Landsforeningen aftalte, at vi løbende vil holde ministeren orienteret om de emner, der presser sig på i 2024.

Det var et meget positivt besøg, og fedt at have Ministeren med i stalden og tale direkte. Så der er måske tændt et håb om, at de på Borgen forstår svineproduktionen. Bare en lille smule.

 

L&F er fraværende ved fake news

Der går efterhånden ikke en uge uden usaglige angreb fra Dyrenes Beskyttelse og andre – som ukritisk bliver båret frem af medierne.

Vi er klar over, at der lægges op til forhandlinger om dyrevelfærd blandt folketingets partier, hvilket får Dyrenes Beskyttelse til at lægge maksimalt pres på politikerne gennem deres personlige rådgivere. Pattegrisedødelighed, halekupering og transport af smågrise er i centrum sammen med fikserede søer og sodødelighed. Vi forventer naturligvis, at vi bliver udfordret på disse krav.

Vi er også klar over, at Landbrug & Fødevarer leverer påvirkning og data til forhandlerne bagom linjerne. Det er bare ikke godt nok.

Udfordringen er, at befolkningen får et forkert syn på os svineproducenter, når Landbrug & Fødevarer ikke bruger energi på at tilbagevise de forkerte påstande.
Det er for kortsigtet at prioritere tiden udelukkende på politikerne. Det vil være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Vi har tidligere set, hvad folkets pres kan gøre ved de politiske partier op til et valg, hvor kampen om stemmerne er vigtigere end fakta.

Det er derfor uforståeligt, at L&F accepterer offentliggørelsen af produktivitets-rapporter fra SEGES, der offentliggøres og misbruges af vores kritikere.

Formanden Søren Søndergård nævnte ikke svineproduktionen i sin beretning på delegeretmødet og der var ingen grise på de store bannere. Er det kun dyrkningsfladen og klimaet som har prioritet i L&F?

Husk, at uden grisen er der ingen penge i dyrkningsfladen!

Når Landbrug og Fødevarer ikke bruger kontingentpengene til at kæmpe offentligt for os svineproducenter, er vi glade for at kunne fortælle jer, at Landsforeningen udelukkende har fokus på at forbedre vores forhold. Derfor er et medlemskab så vigtigt.

Landsforeningen kan gøre noget, men vi må medgive, at den store politiske organisation har mange flere kræfter og en helt anderledes og mere direkte indgang til både medier og folketingets partier.

Både formanden og den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer er fraværende i den offentlige debat, når det drejer sig om husdyrproduktion.

Der er rigeligt med DJØF’ere på Axelborg til at løfte opgaven, så hvor er I henne, når vi har behov for at forsvare os?

 

Det politiske arbejde

Der har de sidste par år været optræk til nye forordninger og bekendtgørelser på vigtige områder for os.

EU er kommet med et forslag til en ny transportforordning, som indeholder store forandringer på, hvordan vi kan transportere vores grise. Det drejer sig om arealkrav og længden af transporterne. Den danske regering er uafhængigt af dette kommet med forslag til ny bekendtgørelse om transportbilernes indretning og højdekrav. Et forslag vi fik sparket til hjørne i 2020, men nu er det her igen.

Derudover har den danske regering udsendt endnu et forslag til ny betalingsbekendtgørelse med store prisstigninger på tilsyn i vores besætninger.

Der er høringsfrister i denne måned, så vi og resten af branchen har en opgave med at komme med ændringsforslag, der tilbageviser de usaglige elementer, som Dyrenes Beskyttelse og NNF har fået ind i teksterne.

Inden sommerferien forventer vi, at der kommer et forslag til ny bekendtgørelse, der handler om halekupering af vores grise. Der vil formentlig blive stillet krav til os om, at vi skal handle mere aktivt på de håbløse risikovurderinger, der ligger forud for dispensationen til halekupering.

Der er endnu et stort område, som knap nok er politisk behandlet, men som vil komme i 2024. Det er en ny handlingsplan for dyrevelfærd, som skal afløse den absurd dårlige plan fra 2014.
Ovennævnte har været undervejs i lang tid. Derfor lagde Landsforeningen en strategi om at øge kontakten og dialogen med det nye folketing.

Her i starten af 2024 kan vi konstatere, at vi har skabt relationer til folketingspolitikere og til ministeren.

Pressen er det andet fokusområde, vi har arbejdet med, og særligt i andet halvår 2023 har vi haft succes med at komme i både lokalt og nationalt TV. Landsforeningen har også deltaget flere gange i P1 Debat og i Clements, hvor vi har forklaret den rette sammenhæng i forhold til de udfald, der er gjort mod os.

Det er trist, at det kun er Landsforeningen, der tager kampen for svineproduktionen, mens L&F bare ser passivt til.

 

Dyrevelfærd

Dyrevelfærden for den danske gris er langt bedre end rygtet og de kampagner, der kører mod svineproduktionen. De er sat i gang af folk, der ønsker en mindre husdyrproduktion i Danmark.

Men hvad er god dyrevelfærd?

Da vi ikke kan tale med dyrene, bliver det følelsesbetonet, og fakta træder i baggrunden.

Vi kan tage emnerne et for et. Vores data misbruges og vendes til noget negativt.

Målet for alliancen mellem venstrefløjen, Dyrenes Beskyttelse og NNF er ikke bedre dyrevelfærd, men en mindre svineproduktion i Danmark.

 

Pattegrisedødelighed

Hvad er bedst dyrevelfærd? Hensynet til soen eller hensynet til pattegrisen? Det er komplekst at tale om dyrevelfærd i relation til so og pattegrise. Er det generelt bedre dyrevelfærd at slippe soen løs i forbindelse med faring med det resultat, at flere grise bliver lagt ihjel – eller er det bedre dyrevelfærd, at pattegrisene får en chance i livet, ved at soen er placeret mellem beskyttelsesbøjler i nogle kritiske dage?

Soen står med beskyttelsesbøjlerne i 28 dage for at beskytte pattegrisene mod at blive lagt ihjel. Vi kan ikke slippe soen helt løs i farestalden uden konsekvenser for grisene.

Gang på gang genfortælles det, at 28.000 pattegrise dør dagligt. For det første er der ikke nogen, der kender det eksakte tal, og for det andet er ca. 40 procent døde ved faring. Vi har altså en overlevelse på 85 procent, hvilket ikke er helt ringe for grise. Særligt ikke når der sammenlignes til grise i naturen eller i udendørsproduktioner. Landsforeningen har intet imod frilandsbesætninger der er professionelt drevet -tværtimod. Vi må dog have fakta på plads.

I frilandsbesætninger med dyrevelfærdsmærker ved vi, at pattegrisedødeligheden er højere end hos staldgrisen. Det er helt naturligt og kan ikke være anderledes. Derfor er det ærgerligt at staldgrisen bliver hængt ud for netop dette. Desværre er frilands – og økologiske besætninger ikke i stand til at dokumentere pattegrisedødeligheden. Herfra skal lyde en opfordring til at der bliver gjort en indsats for at fremskaffe data til brug for en seriøs diskussion om hold af grise.

Er det ok at dø, bare man dør lykkeligt

 

Lange haler

Der er absolut ingen tvivl om, at vi vil gøre vores bedste for at producere grise med hele haler, når viden og staldsystemer er tilstede, og når det er bedre dyrevelfærd at stoppe halekupering, end det er at klippe spidsen af halen. Vi halekuperer udelukkende af hensyn til grisenes dyrevelfærd.

Jeg ville personligt ikke klippe haler, hvis jeg havde en fuldline produktion. Jeg er sikker på, at min faglighed ville kunne løfte opgaven. Derfor er vi stoppet med at kupere vores avlsdyr og det går faktisk ikke helt ringe.

 

Hangrise

Danske Svineproducenter arbejder aktivt for at undgå kastration af vore hangrise. Dette vil efter vores overbevisning være kilden til bedre dyrevelfærd. Og det vil være godt for vores medarbejdere.

Det er interessant, som der kommet gang i hangriseproduktionen – det en dejlig udvikling. Landsforeningen har presset hårdt på, og jeg synes godt, at vi kan tillade os at tage æren for det.

Når vi snakker hele haler og kastration, vil jeg opfordre ministeren til at gå til EU, og kræve et totalt stop for begge dele. Men det MEGET vigtigt det er på EU plan.

 

Antibiotikaforbrug

Branchen har med faglig dygtighed fået nedbragt forbruget af antibiotika, når det tages i betragtning, at vi har fået forbud mod at behandle med medicinsk zink. Vi behandler syge dyr, og det vil vi insistere på fortsat at gøre. Det er et paradoks at valget af præparat – som udskrives af dyrlægen – påvirker vores forbrug, da det beregnes som gram aktivt stof og ikke som antal behandlinger. Det kan have en negativ betydning ved målingen af vores indsats.

 

Usande postulater fra Dyrenes Beskyttelse og NNF vedrørende eksport af smågrise

Dyrenes Beskyttelse er ude efter smågriseeksporten og fremturer sammen med medlem af EU-parlamentet, Niels Fuglsang, med det, jeg vil betegne som valgkamp og følelsesporno. Gang på gang får de taletid på nationalt TV. Ingen journalister udfordrer dem på deres vilde udtalelser eller videoklip.

Vi forventede, at Ole Wehlast, formand for NNF, ville kritisere smågriseeksporten, da meldingen om lukningen af Sæby blev offentlig. Denne gang om øgede krav til transportbilerne.

Noget som NNF i øvrigt ikke har en klap forstand på!!

På denne måde vil NNF ødelægge eksporten af smågrise.

Bilparken kan ikke leve op til kravene, og der vil ikke være kapacitet til de øgede krav til etagehøjde.

De ekstra krav skal ses i lyset af, at der ikke er den mindste dokumentation for, at der er problemer med dyrevelfærden i de nuværende transporter.

NNF’s slet skjulte mål er flere grise til slagtning i Danmark.
Det mål deler vi naturligvis – det er vores eget slagteri. Ole Wehlast ved udmærket fra de tætte kontakter til Danish Crowns, at der ikke er kapacitet i Danmark til at slagte eksportgrisene.
Derudover er der ikke miljømæssig mulighed, staldkapacitet eller økonomisk mulighed for at opfede 30 millioner grise til slagtning i Danmark.

Det er fortsat attraktivt for svineproducenterne at sælge deres smågrise til opfedning og slagtning syd for grænsen, hvor prisen er langt højere end i Danmark. Så længe prisen er højere her, er det svært for Danish Crown eller andre slagterier at tiltrække flere grise.

Ole Wehlast skulle hellere glæde sig over det store råvare-grundlag der er, og så hjælpe slagterierne med at blive korkurencedygtige.

Mange millioner danske smågrise kommer til udenlandske svineproducenter, som betaler en god pris for sunde danske grise. Vi oplever, at dyrene har det godt under transporten. De kommer friske frem og køber er tilfreds.
What´s not to like….

Det er helt ok at have følelser og holdninger, men når man vil gøre dem til fakta, er det ikke i orden. Vores dyr har det godt på transporterne. Etagehøjde-diskussionen er fortsat uden evidens.

 

Gebyr

Fødevarestyrelsens gebyrpolitik er helt ude af proportioner. Den reguleres af betalingsbekendtgørelsen, som er en del af finansloven. Den er reguleret flere gange i løbet af året.

Her er nogle eksempler:

Første time med tilsyn og kontrol koster 5.967 kr. og næste time koster 5.124 kr. Gives der en anmærkning, udløser det ovenikøbet to ekstrakontroller af mindst 6.797 kr.
Synes Fødevarestyrelsen, at der er grund til et påbud, forbud, administrativt bødeforlæg eller en politianmeldelse får man lige et ekstra gebyr på 5.569 kr. oven i det ovennævnte.

Det er helt vanvittigt

Ved eksport af grise koster første time 3.627 kr., næste time koster 2.832 kr.

Får vi kontrol af vores antibiotika forbrug, det gule kort, er der et årligt gebyr på 242 kr. pr besætning. Påbud koster 4.694 kr. med en opfølgende kontrol, der koster 2.471 kr.

Vi kæmper mod staten, fordi den ifølge EU-lovgivningen kun må tage betaling for de udførende omkostninger.

Det er helt hen i vejret med de høje priser – alle kan se, at det ikke er de normale omkostninger, som vi kender det fra andre steder i samfundet.


Danish Crown

Det nye regnskabsår er startet kaotisk for vores store slagteri, Danish Crown. Der er fortsat store problemer med at levere en konkurrencedygtig notering, og man er i 2023 lysår fra at levere på strategien om 83 øre mere end eget benchmark.

Hårdt presset offentliggjorde Danish Crown en spareplan i milliardstørrelsen. Men der mangler beviser på at de leverer på spareplanen. Det er der ingen der kan kontrollere.

Samtidig havde en række andelshavere et lukket møde med formanden for Danish Crown med henblik på forandringer i A/S bestyrelsen.

Målet var at lade forandringerne gro inde fra virksomheden via formandskabet og bestyrelsen. De fik også mulighed for at præsentere tankerne for DC-bestyrelsen.

Beskeden herfra var klar. Tankerne skal gro via repræsentantskabet og de lokale DC- kredse.

Herefter kender vi konsekvenserne af denne besked. Et stormøde på Bygholm Landbrugsskole og mange artikler i såvel landbrugspressen og medier som Agriwatch og Altinget, hvor uenighederne blev udstillet.

Uanset hvor enig eller uenig man har måttet være med Erik Bredholt, skal vi alle erindre den store arbejdsindsats, han har ydet for sine kolleger igennem Danish Crown og tilknyttede poster. Herfra skal lyde en tak for kampen og tak for indsatsen.

Med tanke på mange års manglende resultater og den seneste kaotiske udvikling skulle man tro, at vi svineproducenter var klar til en ny start med et nyt hold. Men åbenbart ikke alligevel!!

Kredsene valgte deres folk til repræsentantskabet, som herefter satte den nye bestyrelse. Nye folk kom ind i repræsentantskabet og der kom 3 nye i bestyrelsen for Danish Crown. Alle havde siddet en årrække i repræsentantskabet.

Linjen var lagt, og bestyrelsen konstituerede sig med en formand, som har siddet årtier i slagterigiganten. Så hvor er det, forandringen skal komme fra, det undrer, når den oplagte kandidat stod klar i kulissen.

Det er ganske enkelt ikke godt nok. I Landsforeningen mener vi, at man maksimalt skal kunne sidde i bestyrelsen i 8 til 10 år.

 

DAKA

DAKA opfører sig som den ideelle monopolist. Lige efter drejebogen. De puster sig op med trusler om ophør af nødberedskab uden at kunne dokumentere, hvad det reelt koster. Blot fordi et alternativ kommer på banen.

DAKA er oprindeligt etableret af danske landmænd for at sikre en rentabel afsætning og en veterinær sikker bortskaffelse af døde dyr.

I 2012 solgte landmændene via slagterierne dele af sine aktier i DAKA, men landmændene bevarede indirekte ejerskab på 49 procent igennem slagterierne, og prismodellen forblev den samme. Vores oplevelse har dog været, at indtjeningen kom før service. Der er tjent 500 millioner i de sidste 5 år.

År efter år har vi efterspurgt bedre afhentning af dyr – især i de varme perioder. Vi har også holdt møder med dem, uden at det hjalp generelt. Resultatet har været forskellig fra landsdel til landsdel, men tilbage står, at priserne stiger og stiger – uden at servicen forbedres. Tværtimod ønsker DAKA, at vi svineproducenter tvinges til særlige afhentningsfaciliteter via Danish-ordningen. Nu går den grådighed ikke længere. Det er blevet så dyrt, at et nyt alternativ er konkurrencedygtigt.

Selskabet BioCirc, der blandt andet ejer syv biogasanlæg i Danmark, planlægger nu at bygge mindst tre fabrikker, der kan destruere døde dyr. Dermed vil de kunne bryde det monopol, der reelt findes i dag, hvor kun ét selskab afhenter og destruerer døde dyr fra landbruget. De laver i forvejen biogas, og det ligger naturligt i forlængelse af deres aktiviteter at udnytte alle affaldsstrømme fra landbruget til dette.

Det er ikke nyt for Landsforeningen at tænke på alternativer. Vi stod i 2018 for et projekt i Svineafgiftsfonden med titlen ” Alternativ håndtering af selvdøde og aflivede grise”. Projektet blev lukket ned, da business casen på daværende tidspunkt havde for mange usikkerheder.

Landsforeningen tror på, at konkurrence er sundt og må ligesom med DAKA tro, at BioCirc vil være i stand til at løfte opgaven, når kontrakterne er på plads og investeringerne er foretaget.

Lige meget hvad – så er ”Gratis” afhentning af døde dyr interessant!!

 

PRRS

Den nationale PRRS-plan er godt i gang. Det er en vanskelig opgave, men på Sjælland er man næsten i mål. Et godt samarbejde mellem rådgivere, dyrlæger og svineproducenter har vist, at det kan lade sig gøre at komme i mål med at få reduceret sygdommen. Regionen har vist vejen for det øvrige Danmark, som dog er større udfordret på geografien og samhandelen.
Fremover skal besætningsejerne i området have fokus på at undgå reinfektion ved blandt andet at undgå at flytte PRRS-positive grise ind i området.

Ærgerligt, at der ikke var tid til at tage flere sygdomme med. Hvilket kunne havde været en stor gevinst for svineproducenterne.

 

Afrikansk Svinepest

Den samlede risiko for ASF i Danmark vurderes heldigvis igen i år meget lav. Vi kan endnu engang kun opfordre til at få gennemgået smittebeskyttelsen hjemme, til at få snakket med medarbejdere og være OBS på besøgende og håndværkere. Den menneskelige faktor er den største risiko, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde sygdommen syd for grænsen.
Folk, der sjældent kommer i naturen, vil have mere vild natur. Det skal ske i forholdsvis store naturplejeprojekter inspireret af udlandet. Projekter hvor dyrene skal leve på naturens præmisser. Man vil udsætte vildsvin. Det er helt grotesk. Vi mener, det er at spille hasard med svineproduktionen, med risiko for udbrud af ASF at holde vildsvin under hegn med offentligt adgang. Nogen gange tager det tid for LFG at se lyset – men vi er glade for, at formanden har flyttet sig og er blevet enige med Landsforeningen om at vi bør forbyde vildsvin under hegn i naturparker.


Arbejdskraft

En af vores store udfordringer er tiltrækning og fastholdes af dansk arbejdskraft i vores stalde. Den negative omtale fra politikerne og Dyrenes Beskyttelse, NNF og flere gør ikke opgaven lettere. På en og samme tid tales vores erhverv ned, og der stilles store krav til os samt vores medarbejderne.

Vores dygtige medarbejdere kan ikke forstå den hetz, da de ikke kan identificere sig med den omtale.

Vi bliver nødt til at have en samtale med os selv, for ellers ender vi med at være fremmede i vores egen stald. Jeg har selv taget rejsen, og bevist det er muligt.

 

Udenlandsk arbejdskraft

Det betyder, at vi i snart mange år har ansat udenlandsk arbejdskraft, som primært kommer fra 3. lande. Flere har dog oplevet, at selv de meget høje lønninger til 3. landsmedarbejdere ikke har øget arbejdsklimaet, og lønkravet fra myndighederne skaber en ubalance.

Vi mener, at der skal indføres en ordning hvor lønnen til for eksempel medhjælpere fra 3. lande laves i en trappeordning til det nuværende niveau over nogle år. Det useriøst og urimeligt, at de efter 18 måneders praktik skal betales med over 30.000 kr. pr. måned. Det vil kræve, at 3F og arbejdsgiverorganisationen GLS-A sætter sig sammen og finder den rigtige løsning, idet præmissen om at hele EU skal tømmes for arbejdskraft inden 3. landsmedarbejdere kan indgå på normale vilkår, er falsk.

Det vil være glædeligt hvis L&F fik hovedet ud af busken og tog kampen op sammen med os.

 

Afslutning

Min livsfilosofi fra sidste års beretning har ikke ændret sig.

Man kan se på tilværelsen på to måder. Enten er glasset halvt fuldt – eller også er det halvt tomt. Jeg vælger den første tilgang.

Vi gør det supergodt i dansk svineproduktion, og det skal vi huske hinanden på.

Landsforeningen er sat i verden for at skabe de bedste vilkår for vi svineproducenter. Når myndigheder og politikere kommer op med krav, som ikke er faglige og som bygger på populisme og ukendskab til vores branche, så tager vi kampen.

Her har vi i Landsforeningen en markant, stærk og respekteret stemme, og den kan vores erhverv ikke undvære.

Vi finder os ikke i tåbelige regler, bureaukrati og uens regler i EU. Vi er medlemmernes talerør fra staldgangen, og vi har hånden på kogepladen.

Arbejdet er ikke blevet lettere. Det er stærke kræfter, som vi kæmper imod. Uden os var der ikke nogen, som tog kampen up front. Sammen er vi stærke. Lad os glædes over det.

Vi lever op til vores slogan: ”Mod til at mene – vilje til at handle”. Det rammer kort og præcist, hvad vi står for.

Tøv ikke med at kontakte os – enten i bestyrelsen eller sekretariatet.

Tak for et godt samarbejde i bestyrelsen, det er superfedt, at vi ikke altid er enige. Det er derfor, vi flytter noget.

Tak for indsatsen i sekretariatet, tak for jer medlemmers opbakning.

Vi er en gammel forening. Fredag den 14. juni 2024 holder vi 50-års jubilæum på Bygholm Landbrugsskole. Sæt allerede nu datoen i kalenderen.

Husk uden medlemmer ingen Landsforening!!

 

KUN DØDE FISK FØLGER STRØMMEN