Beretning

Landsforeningen af Danske Svineproducenter
18. januar 2023


Jeppe Bloch Nielsen, formand

 

Velkommen til generalforsamling her i Danske Svineproducenter. Det er altid dejligt at møde vores medlemmer og få en god debat om vores arbejde i foreningen.

Vi har igen haft et aktivt år i Landsforeningen. Vores produktionsvilkår og ejendomsretten er konstant under pres. De politisk bestemte klimamål vil presse os voldsomt, men vi må fastholde, at det kan nås med viden, udvikling og godt landmandskab, uden at vi skal have afgifter på de biologiske processer.

Landbruget har allerede vist både vejen, vilje og retningen.

Verden har brug for fødevarer – også danske.
Vi topper listen over verdens mest bæredygtige landbrugsproduktion. Den produktion skal vi fortsat udvikle. Danmark skal dyrkes. Også selvom verden omkring os står i flammer.

Behovet for fødevarer øges, og det er netop der, vi har vores speciale.

Ringe bytteforhold

Svineproduktionen står fortsat i en ekstremt udfordrende periode, hvor vi har oplevet det ringeste bytteforhold nogensinde. Priser på foder og energi er eksploderet. Blandt andet på grund af politisk indblanding i markedet. Det betyder, at flere af vores medlemmer har valgt at tømme staldene for at vente på bedre tider. Andre er desværre bukket under, og rigtig mange kæmper en daglig kamp for at få økonomien og produktionen til at hænge sammen.

I øjeblikket er vi langt nede, men der venter bedre tider i 2023. Svineproduktionen og kødmarkedet er ved at tilpasse sig. Slagtningerne i Europa falder, og alle lande undtagen Spanien har en faldende svinekødsproduktion.

Vi ser frem til, at efterspørgslen og tilliden til vores produkter genskabes i Asien. Vejen er hård lige nu, og vi må stå sammen.

Det er vores virkelighed som svineproducenter her og nu, og det er svært at navigere i.

Historien har lært os, at det skal være skidt før, det kan blive godt.

Usikker situation

Vores forfædre spurgte orakler eller langskæggede spåmænd om fremtiden.

Senere er det blevet til ”kloge” DJØFFER, fremtidsforskere, videnskabsfolk, kommentatorer og alverdens meningsmagere, som kan analysere tendenser og forudsige, hvad der med større eller mindre sandsynlighed vil ramme os.

Men selv de mest præcise analytikere kom ikke i nærheden af at forberede os på det, der ramte os i 2022.

En energikrise og en buldrende inflation. En øget international magtkamp om verdensorden.

I 2023 er det blevet endnu sværere end nogensinde at forudsige, hvad de næste 12 måneder vil bringe.

• Forsat spændinger om verdensfreden?
• Recession eller vækst?
• Fødevarekrise og fortsat inflation?
• Forværring eller forbedring af energikrisen?
• Tilbageslag eller fremgang for klimaindsatsen?
• Slut med Corona eller en ny pandemi på vej?
• Stigende arbejdsløshed eller fortsat arbejdskraftmangel?
• Forlig eller storkonflikt på arbejdsmarkedet?

Spørgsmålene er flere end svarene.
Vi skal alle lære at navigere i usikkerhed. Mange danske virksomheder er allerede i gang med at ruste sig til et usikkert år, og de har arbejdet med forskellige scenarier for at være bedst muligt forberedt på alt fra det værste til det bedste.

Regeringsdannelse

Den nye SVM-regering hen over midten i dansk politik er et hidtil uprøvet projekt, som har givet rynkede bryn i venstrekredse og i den blå blok. Ellemanns farvel til blå blok kan ende med at placere Venstre på en midterposition, hvor de spiller et spil, som Socialdemokratiet altid vil være bedre til end dem.

Sammenholdet i blå blok findes ikke.

Et forenet borgerligt Danmark kuldsejlede i valgkampen.

Partiernes vælgere er langt fra enige om, hvad de folkevalgte skal have fokus på i de kommende år. Ser man på de borgerlige vælgeres tre vigtigste prioriteter, kan man optegne tre forskellige blokke.

En indvandringsblok, en skatteblok og en sundhedsblok

Kun kampen mod inflationen kan alle partier blive enige om at prioritere. Det er dog ikke noget, man kan bygge et politisk projekt op omkring, da hele rød blok her er enige.

Sammenholdet blev ikke mindre af udmeldingen om, at Venstre støtter en CO2-afgift på landbruget. Det er også tydeligt, at ønsket om mere natur og biodiversitet på bekostning af produktionslandbruget er en fælles dagsorden.

LaDS insisterer på, at dagsordenen mødes med faglige argumenter.

Ny landbrugsaftale

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der fremmer den grønne omstilling af dansk landbrug og samtidigt sikrer, at vi kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023 og dermed få udbetalt landbrugsstøtte.

Lovforslaget sikrer først og fremmest, at Danmark implementerer den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) for årene 2023- 2027 i dansk lovgivning. Det er en afgørende nødvendighed for, at vi kan få tildelt europæisk landbrugsstøtte næste år og dermed gå ind i det nye år med solid grund under fødderne.

Lovforslaget sikrer derudover, at det lovmæssige grundlag bag den brede landbrugsaftale fra efteråret 2021 er på plads. Med aftalen blev det bl.a. besluttet, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgas med 55-65% frem mod 2030.

For os er det vigtigste, at lovgivning skal være ens i hele EU og at vi ikke tolker reglerne hårdere i Danmark end i de lande vi sammenligner os med. Det fremgik af Pers indlæg, at det desværre tit er tilfældet.

Lovforslaget samler og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov.

Det er næsten for godt til at være sandt.

CO2 afgift

De økonomiske vismænd foreslår, der så hurtigt som muligt bliver indført en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Vismændene mener desuden, at deres forslag »vil give landmanden incitament til omstilling«. Men der tager de fejl.

Vi vil gerne, men kan ikke. De har åbenbart ikke lyttet til professor Jørgen E. Olesen, der har advaret mod at afgiftsbelægge noget, som ingen vil være i stand til at opgøre ordentligt langt ud i frem tiden. Uanset om der bliver tale om en lav afgift i begyndelsen, er det vanvittigt at lægge afgift på noget, vi ikke kan gøre noget ved lige nu.

Vi vil ikke finde os ikke i disse urimeligheder.

Eksperterne bag vismandsrapporten har ikke meget forstand på landbrug, biologiske processer og CO2-ekvivalenter. De befinder sig i en afgrundsdyb uvidenhed, som Peter Tuborgh har udtrykt det. Det virker som om det er DJØFFER i centraladministrationen, som reelt ønsker at nedlægge eller halvere svineproduktionen?

Er partiernes holdning til en CO2 afgift i virkeligheden et ønske om at reducere vores produktion uden kompensation?

De dækker sig under klimaet og kvæler os langsomt. Sporene fra minksagen og den politiske aftale fra 18. december 2018 skræmmer.

Vi har allerede en landbrugsaftale, som endda efter vores mening er gået for langt.

Det er legalt at have holdninger og meninger, men når vores politikere gør deres holdninger og meninger til FAKTA, bliver det farligt for demokratiet.

Nok er nok – og vi kan blive tvunget til at gå en mere aktivistisk vej for at gøre opmærksom på urimelighederne.

ESG – cirkus

Vi har mere end rigelig dokumentation. Nu skal vi også bruge tid på et ESG-cirkus, uden det giver noget som helst på bundlinjen hos os eller andre.

Helt konkret betyder ESG:

Noget som Djøfferne har opfundet, samt noget jeg ikke formår at udtale.

Baggrunden er, at nogle FN-verdensmål er blevet til et EU-regelsæt, som igen er blevet til ESG-krav til finanssektoren.

Formålet er, at investorernes penge bruges bæredygtigt ved at låntagerne dokumenterer, at de er på vej i en rigtig retning på disse områder.

Og her kommer det centrale, for derved bliver det også vigtigt for os landmænd. Det bliver et krav i fremtiden at lave en ESG-rapport til vores finansieringskilder, ligesom vi i dag indleverer regnskab for at kunne skaffe finansiering.

Finansverdenen vil muligvis gøre brug af et SEGES-værktøj – ESGreen Tool – som slet ikke er færdigudviklet til at give et retmæssigt billede af den enkelte ejendom. Vi må sikre os, at der ikke bliver iværksat tiltag som ikke opfylder det ønskede.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug og klimachefen fra Seges er uenige om værdien af ESGreen Tool. Modsat Bæredygtigt Landbrug mener klimachefen, at ESGreen Tool lever op til EU’s krav, at ESGreen Tool tager højde for landbrugets optag af drivhusgasser, og at de miljøøkonomiske vismænd ikke har hentet inspiration til en mulig CO2-afgift hos ESGreen Tool.

ESGreen Tool er et teoretisk klima-udlednings-beregnings-værktøj. Kravene til en ESG-rapport handler godt nok om klima, men ikke kun. E’et handler også om miljø, S om sociale forhold på bedriften og G om ledelse. Det tager ESGreen Tool ikke med i betragtning. Derfor lever det ikke op til EU’s krav til ESG-rapportering, mener BL formanden.

Vi er ikke specialister i det, men hvis vi accepterer krav om, at planternes optag slet ikke skal indregnes, får vi ikke flyttet klimaberegninger ind i virkelighedens verden.

Vi er helt enige med Bæredygtigt Landbrug i den betragtning.

Personligt kan jeg godt lide den værdibaserede tilgang. At vi selvfølgelig passer tingene ordentligt og efter gældende lov, men fremtiden er åbenbart, at der skal dokumenteres mere og mere.

Jeg er overbevist om, at vi kan lette arbejdet ved at gøre det simpelt og så automatiseret som overhovedet muligt. Helst integreret i nogle af de værktøjer, vi i forvejen bruger.

Det må være ESG-vejen, hvis vi nu ikke kan undgå det – Jeg mener dog fortsat vi skal kæmpe mod noget der ikke fremmer klimaet globalt.

Detailhandlen skal samarbejde

I en tid med høj inflation går forbrugerne mere efter pris. Men pris er en indikator for kvalitet, og derfor har priskrige konsekvenser for gode danske fødevarers brand. Pilen peger derfor på detailhandlen, som hvert år sætter store summer til for ”at vinde julen”. Når julehandlen er overstået, har detailhandlen et kæmpe ansvar for at få ryddet op efter priskrigen, så vores produkter ikke får et ”discount-stempel”.

Det kan de gøre ved at kommunikere det store arbejde, som danske landmænd gør for at skabe fødevarer af høj kvalitet. De kan også tage ansvar og markedsføre dansk producerede fødevarer fremfor importerede produkter.

Vi kender ingen svineproducenter, der går på arbejde hver dag i marken eller i stalden for at producere varer, der bliver solgt til under kostpris og får et ”discount-stempel”. Vi kender derimod masser af danske landmænd, der går på arbejde hver dag for at producere verdens bedste fødevarer. Vi passer godt på vores dyr, så skal der også være en respekt overfor prisen når dyret ligger i køledisken.

Der findes masser af eksempler ude i verden på at ”hjemme” producerede varer brandes frem for importerede varer.

Vision 2050

Vi offentliggjorde den samlede branches ”Vision for fremtidens svineproduktion 2050” sidste år.

Alt var planlagt i mindste detalje efter mere end to års arbejde i de tre bestyrelser, som tegner svineproduktionen i Danmark. Der er i visionen lagt vægt på, at vi skaber og bevarer arbejdskraften i Danmark, og at det er med til at give os ”Licens to Produce”.

Derfor er det ekstremt kritisabelt, at Danish Crown varslede hundredvis af fyringer præcis den samme dag, hvor alt var tilrettelagt for at breake nyheden om Vision 2050. I respekt for de øvrige i samarbejdet kunne man da i det mindste have varslet vi formænd om, hvad der var på vej.

I visionsarbejdet argumenterede Landsforeningen markant for, at vi skulle stoppe med at kastrere. Det vakte som sædvanlig stor modstand fra slagterierne. Denne totale afvisning holdt ikke lang tid. Da Danish Crown kunne se en bæredygtighedsfordel ved hangrise-produktion, offentliggjorde de denne ”nye” ordning uden at orientere de øvrige parter.

Det er ganske enkelt ikke i orden med den enegang, hvis man fortsat vil have et godt samarbejde på tværs i branchen.

Vi mener fortsat, at visionen holder, men slagterierne må til at samarbejde, hvis der skal være fortsat fremtid i samarbejdet.

Danmark ER/skal være førende inden for dyrevelfærd, dyresundhed, miljø, klima, rent drikkevand samt sunde fødevarer. Kun derved kan vi få accept af at opretholde en produktion, der kan fremtidssikre erhvervet og sikre den nødvendige innovationskraft, som har kendetegnet os svineproducenter i så mange år. Det er også derfor vi producenter har besluttet at levere på lange haler i oplægget. Det er en vanskelig opgave, men vi har sat os for at det skal og kan lykkes.

Slagterierne

Danepork

LaDS Bestyrelsen har været på besøg hos det private slagteri Danepork. Vi fik en rundvisning på det nye opførte slagteri vi var begejstret over at se, hvordan et privat initiativ kan skaleres.

Ejer Leo Grønwall, fortalte om slagteriets historie og dokumenterede, at der godt kan tjenes penge på at slagte grise i Danmark, selvom der afregnes efter den danske notering som i realiteten er sat af Danish Crown. Der slagtes årligt ca. 750.000 grise.

Danish Crown

Jeg ved, at kritikken af Danish Crown skiller vandene hos jer medlemmer, men vi kan ikke lukke øjnene. Andelsselskabet er blevet så stort og ledes så magtfuldkomment, at der ikke er forbindelse til rødderne. Vi ønsker alle det bedste for vores slagteri, da det er definerende for vores økonomi. Jo bedre de kan sælge vores kød, desto bedre er vores økonomi.

Det er jo et faktum, at den danske notering ikke kan følge med den spanske eller tyske som vi bør kunne sammenligne os med.

Det varede ikke længe, efter at der blev lukket et stort hul i England, før en ny investering i Kina åbnede et nyt. Pengene fosser ud af kassen til de eventyr, som ledelsen kaster sig ud i for vores penge.

Når det bliver oplyst på regnskabsmødet, at DC taber et trecifret millionbeløb i Tyskland og det samme i Kina, kan det virke underligt, at selvsamme ledelse mener, at det er andre der først skal lukke i Tyskland – Hvis DC ikke er dygtigst til at drive slagteri i Tyskland skal det vel lukke først?

Det virker som om klima og bæredygtighed har gjort ledelsen blind for, at der er andre veje. Vi har endnu til gode at få dokumentation for, at denne udvikling er efterspørgselsbestemt. Vi tror snarere, at det skyldes tiden på de bonede gulve, klimapartnerskabet og omgangen med direktører fra store private og offentlige pengetanke, der har en ubegrænset tro på, at klima og bæredygtighed er vejen frem.

Det er da ikke for meget forlangt, at vores hårde arbejde belønnes med højeste pris. Vi producenter producerer grisen med det laveste nulpunkt i hele EU, så er det vel ikke for meget forlangt, at vi også skal være europamestre i salgsleddet?

DC har et stort ansvar over for hele dansk svineproduktion, grundet deres position som markedsleder.

Med det nuværende prisspænd forsvinder råvaregrundlaget, så kære DC find hullet og få proppen i før det for sent.

Tican

Tican-sagen lever stadig. Den er ikke afsluttet.

Der mangler fortsat fem øre pr. kilo i efterbetaling fra forrige slagteri år. På trods af at Tican har udbetalt 20 øre pr. kilo i efterbetaling, indleder Dangris voldgiftssagen mod Tican om de sidste fem øre i manglende efterbetaling.

Dangris varslede sagen, efter at Tican i december 2021 pludselig ændrede sit løbende markedstillæg. I strid med kutyme.

Dermed løb Tican fra et løfte om at matche Danish Crowns priser. Formanden for Dangris vil gerne lukke fortiden ned og kigge fremad.

Landsforeningen har på vegne af en lang række medlemmer, også planlagt en voldgiftssag mod Tican. Knap 100 leverandører, der til sammen leverer ca. 1,9 millioner slagtesvin til Tican om året, er gået sammen. Vores sag, er som planlagt, nu sat på pause indtil Dangris’ sag har fundet en afgørelse.

Vi har en ide om, at Ticans nye formand, Steen Sønnichsen, vil have lukket denne sag så hurtigt som muligt. Vi finder, at dette års efterbetaling viser, at Tican er opmærksom på den kapitalbrøler, de begik sidste år, men må jo nok konstatere at Steen Sønnichsen kom for sent til at det lykkedes helt.

Landsforeningen har haft gode drøftelser med Steen Sønnichsen og ser frem til samarbejdet med slagteriet samt i bestyrelsen for Danske Svine Slagterier.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærden for staldgrisen er langt bedre end rygtet og de kampagner, der kører mod svineproduktionen af folk, der ønsker en mindre husdyrproduktion i Danmark.

Men hvad er dyrevelfærd?

Da vi ikke kan tale med dyrene, bliver det nemt følelsesbetonet.

I Danmark fik vi en ny dyrevelfærdslov den 1. juli 2021.

Den hviler på præmissen, at ”dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe”, som det hedder i paragraf 2.

Loven foreskriver, at ”enhver der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”, som det hedder i paragraf 3.

Her kan debatten stoppe, da alle vi svineproducenter vil skrive under på dette – men da dyr passes af mennesker så vil der selvfølgelig ske fejl – en nul tolerance er ikke mulig.

Hvad er bedst dyrevelfærd. Hensynet til soen eller pattegrisen?

Soen står i en boks i 28 dage for at beskytte pattegrisene mod at blive lagt ihjel. Vi kan ikke slippe soen helt løs i farestalden uden konsekvenser for grisene.

Sådan er det bare.

I frilandsbesætninger med dyrevelfærdsmærker er pattegrisedødeligheden højere end hos staldgrisen. Man kan tænke, det er en høj pris for friheden til at gå ude.
Dilemmaet er til at få øje på.

Vi vil gøre vores bedste for at producere grise med hele haler, når viden er tilstede, og når det er bedre dyrevelfærd at stoppe halekupering, end det er at klippe spidsen af halen. Vi halekuperer udelukkende af hensyn til grisenes dyrevelfærd.

Danske Svineproducenter arbejder aktivt for at undgå kastration af vore hangrise. Dette vil efter vores overbevisning være bedre dyrevelfærd, samt betyde mere glade medarbejdere.

Ekspoprt af smågrise

Mange millioner danske smågrise kommer til udenlandske svineproducenter, som betaler en god pris for gode, sunde danske smågrise. Flere politikkere trak automatpiloten under valgkampen og mente, det skulle stoppe. Også regeringspartiet Moderaterne. Hvorfor? Vi oplever, at dyrene har det godt under transporten. De kommer friske frem, ser godt ud og køber er tilfreds med kvaliteten.

Ville han være det, hvis dyrene havde lidt overlast?

Det er helt ok at have følelser og holdninger, men når man vil gøre dem til fakta, er det ikke i orden. Vores dyr har det godt på lastbilerne, pladsen er passende i forhold til, at de kan ligge og slappe af under kørslen.

Det er god dyrevelfærd at læsse en lastbil så tilpas, at dyrene ikke skøjter rundt på alt for meget plads, med ulemper til følge.

Rewilding

Det er oppe i tiden, at vi skal have ”sat dyrene fri” – vel og mærke ikke helt fri. Vi har i årevis haft dygtige naturplejere til at passe vores frie arealer. Landmænd med indsigt samt dyrevælfærd for øje. Det er jo hans dyr.

Folk, der sjældent kommer i naturen, vil nu have mere vild natur. Det skal ske i forholdsvis store naturplejeprojekter inspireret af udlandet. Projekter hvor dyrene skal leve på naturens præmisser. Udover heste og kvæg vil man udsætte vildsvin, bøffler samt elge. Det er helt grotesk. Vi mener, det er at spille hasard med svineproduktionen, med risiko for udbrud af ASF at holde vildsvin under hegn med offentligt adgang.

Dyrevældfærdsproblemet kommer, når der hegnes – for så lever de udsatte dyr jo ikke som vilde dyr. Dyrevelfærdsloven gælder alle dyr under hegn.

Vi kan ikke acceptere dyremishandling. Heller ikke i forsøgsprojekter.

Det er et åbenlyst dilemma, at man vil blæse og have mel i munden på samme tid. Danmarks areal er ikke til disse projekter. Det samme gør sig gældende ved indvandringen af ulven. Dette rovdyr skræmmer både kvæg og får. De sidste gennemgår endda forfærdelige lidelser – blot fordi nogen, der ikke bor i området, synes det er godt med ulve på fri mark.

Danish og andre kontroller

Kontrol er blevet en del af vores hverdag, som de fleste af os helst ville være foruden. Vi er underlagt et vanvittigt kontrolregime.

Men vi ved godt, at kontrollerne bygger på brancheaftaler, national lovgivning og EU-lovgivning, og det er desværre ikke noget, vi kan få til at gå væk.

Kontrollerne skal føre til noget fornuftigt og nytte noget, men med det kontrolsystem, vi er underlagt, er det ikke tilfældet.

Svineproducenter oplever stadig, at der kontrolleres for noget, der reelt ingen betydning har for dyrevelfærden.

Vi kæmper for retfærdigheden. Landsforeningen har udført et stort arbejde i forbindelse med revidering af Danish-kontrollen, idet vi mener, at de administrative forhold skal adskilles fra dyrevelfærd. Samt at ”et dyr ikke er et for meget”, det er trosalt menneskeligt at fejle.

Det er desværre en vanskelig opgave, for de folkevalgte bare at overbevise eget embedsværk!

Vi fortsætter kampen, idet vi årligt bliver udstillet af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport, som ikke skelner mellem administrative forseelser og dyrevelfærdsforseelser. Vi må starte i Danish ordningen og derefter tvinge L&F Gris til at støtte os i Fødevarestyrelsen.

Mit budskab i år er kort og godt som sidste år.

Vi gør vores arbejde hamrende godt, og vi er i front på dyrevelfærd. Andre lande kigger misundeligt til os og henter viden hos svineproducenter i Danmark.

Her i Landsforeningen insisterer vi på, at hele erhvervet skal stå sammen om at tale svineproduktionen op, for det har vi alle sammen brug for.

Kravet om miljøledelsessystem for IE brug

Oven i alle de andre opgaver skal vi også have dokumentation for miljøledelse. Den ansvarlige for husdyrbruget skal formulere en miljøpolitik. Der skal fastsættes konkrete miljømål og udarbejdes en handlingsplan for det eller de fastsatte miljømål. Hvert år skal miljøarbejdet evalueres, og om nødvendigt skal der foretages justeringer af mål og handlingsplaner. Selve miljøledelsessystemet skal gennemgås minimum én gang om året.

Den ansvarlige kan selv bestemme, hvilket miljøledelsessystem der anvendes, men man skal sørge for at kunne dokumentere, at kravene overholdes.

For at kunne dokumentere miljøpolitikken og den konkrete handlingsplan skal IE-husdyrbruget opbevare dokumentation, f.eks. digitalt eller i form af dokumenter, som kan forevises ved tilsyn. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Overholdelse af reglerne om miljøledelse indgår i det regelmæssige tilsyn efter miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Et af vores medlemmer er mødt af helt urimelige krav fra hans kommune, idet de tolker idekataloget som en vejledning. Det holder bare ikke, fordi der er metodefrihed. Annette Pihl Pedersen fra Svinerådgivningen har mangeårig indsigt i, hvordan kommunerne arbejder, og hun har hjulpet os med at sætte fokus på dette problem.

Man bliver helt stakåndet, vi mener, det er totalt spild af tid og ressourcer.

Afrikansk Svinepest

Den samlede risiko for ASF i Danmark vurderes heldigvis fortsat meget lav. Vi kan kun opfordre til at få gennemgået smittebeskyttelsen hjemme, til at få snakket med medarbejdere og være OBS på besøgende og håndværkere. Den menneskelige faktor er den største risiko, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde sygdommen syd for grænsen.

PRRS

Den nationale PRRS-plan er vedtaget og er ved at blive implementeret. Det er en vanskelig opgave, som forventeligt vil tage 10 år – i bedste fald. En forudsætning for succes og gennemførsel af planen er en ny PRRS-bekendtgørelse.

Fødevarestyrelsen har tidligere meldt ud, at den ny PRRS-bekendtgørelse ville træde i kraft den 1. januar 2023. Grundet offentlig effektivitet er det ikke gennemført endnu. Derfor udskydes PRRS-bekendtgørelsen og dermed PRRS-reduktionsstrategien. Det er endnu ikke afklaret, hvornår den nye PRRS-bekendtgørelse kan træde i kraft. Konkret vil det betyde, at bekendtgørelseskravet om antistofdeklaration og klinisk deklaration ikke vil træde i kraft, som tidligere varslet. Selvom bekendtgørelsen ikke træder i kraft den 1. januar 2023, er PRRS-reduktionsstrategien som udgangspunkt ikke ændret. Men det havde været klædeligt hvis processen havde været mere strømlinet, både fra FVST samt L&F side.
Stress bidrager sjældent til noget godt.

Afslutning

LaDS kan snart fejre 50-års fødselsdag, det skal selvfølgelig fejres. Fredag den 14. juni 2024 holder vi 50-års jubilæum. Sæt allerede nu X i kalenderen.

Man kan se på tilværelsen på to måder. Enten er glasset halvt fuldt – eller det er halvt tomt.

Vi gør det supergodt i dansk svineproduktion, det skal vi huske hinanden på. Vi er Europamester.

Landsforeningen er sat i verden for at skabe de bedste vilkår for vi svineproducenter. Når myndigheder, politikere, L&F eller vores andelsselskaber kommer op med krav, som ikke er faglige og som bygger på populisme så tager vi kampen. Her har vi i Landsforeningen en markant, stærk og respekteret stemme, og den kan vores erhverv ikke undvære.

Vi finder os ikke i tåbelige regler, bureaukrati og uens regler i EU. Vi er medlemmernes talerør fra staldgangen, og vi har hånden på kogepladen.

Arbejdet er ikke blevet lettere. Det er stærke kræfter, som vi kæmper op imod. Særligt når det kommer til retssagerne mod staten. Uden os var der ikke nogen, som tog kampen.

Vi lever op til vores slogan: ”Mod til at mene – vilje til at handle”. Det rammer kort og præcist, hvad vi står for.

Tøv ikke med at kontakte os – enten i bestyrelsen eller sekretariatet.

Tak for et godt samarbejde i bestyrelsen og med sekretariatet, og også tak for medlemmernes opbakning.

Husk uden medlemmer ingen Landsforening!!

KUN DØDE FISK FØLGER STRØMMEN

 

 

Juridisk spor

ved Per Bardrum, direktør

Vi har store forventninger til den nye fødevareminister. Ministeren må stoppe de urimelige indsatser mod svineproducenterne. Der må rettes op på Fødevarestyrelsens kampagner. Administrative fejl og ubetydelige afvigelser skal ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, fordi de optræder i den årlige dyrevelfærdsrapport. En rapport der misbruges af Dyrenes Beskyttelse og venstrefløjen.

Vi forventer, at EU-lovgivningen overholdes af regeringen, så vi ikke skal betale timesatser på op til 3600 kr. for kontrolbesøg – oveni de øvrige gebyrer, der opkræves.

Ministeren må sikre, at alle nye bekendtgørelser gennemgår et fagligt faktatjek på samme måde, som de skal tjekkes for økonomisk påvirkning. Vi kræver som minimum de samme betingelser som vore kolleger i EU.

Det juridiske spor i Landsforeningen er og har altid været et vigtigt ben ved siden af den strengt faglige og politiske indsats.

PRRS Sagen 2019 Hatting variant

Vi ved alle, at der kom PRRS virus ud med sæden fra Hatting-KS. Hatting varianten. Desværre vil hverken Hatting-KS eller ejeren, Danish Agro, opføre sig anstændigt og påtage sig skylden. Det samme gælder deres forsikringsselskab Top Danmark

Status:

Der er i alt anlagt 22 sager, som koordineres af Landsforeningen og yderligere 10 sager fra 3 andre advokater.

På grund af de mange sager og de mange parter har der været nogle praktiske problemer med at styre sagerne, og derfor er der etableret en fælles ”styresag” i Rettens it-system. Det er ærgerligt, at de andre svineproducenter ikke ønskede at gå videre med samme advokat som os. Det gør alt mere besværligt.

Hatting har fremsat indsigelse omkring dokumentationen for tabsopgørelserne og dyrlægeerklæringerne, men disse er forhåbentlig nu afklaret.

Der har derudover været arbejdet en del med syn og skønstemaet, hvor der har været indsigelse mod nogle af spørgsmålene og ønske om at foretage ændringer eller præciseringer af andre spørgsmål.

Parterne er nu blevet enige om, hvilke spørgsmål der skal stilles til skønsmanden.

I første omgang skal der tages stilling til årssagsforbindelse og ansvarsgrundlaget, og i den forbindelse er der enighed om, at der skal udmeldes en veterinærfaglig person, og at Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (tidl. Landbohøjskolen) skal bringe en egnet skønsmand i forslag.

Hatting A/S og TopDanmark samt Landbrug og Fødevarer har anmodet om, at der udmeldes yderligere en skønsmand.

Der er enighed om, at der først tages stilling til dette spørgsmål, når den første skønsmand er udpeget.

Som det fremgår, er sagen i fremdrift, men det går langsomt, fordi der er så mange parter og så mange spørgsmål, der skal afklares hen ad vejen.

Vi har flere igangværende sager med vores samarbejdspartnere.

1.

Stævning af Fødevareministeren anlagt december 2019 vedrørende eksportbetingelser og gebyrforhøjelser.

Sagen angår:

– Retsstridig dobbelt synstid, indladningskontrol og skærpelse af laste-tæthed

Derudover toldlignende afgifter på indladningskontrol og dobbelt syning samt på logbogsjustering

Status:

Stævningen er todelt. En der er anlagt af foreningerne, og en der er anlagt af transportmedlemmerne med SamMark som mandatar.

Foreningerne SamMark og Landsforeningen har stævnet ministeren for at beslutte ovennævnte kontrol og egenbetaling.

Ved dom den 21. december 2022 bestemte Landsretten, at sagen som den er fremlagt, ikke er generel nok til at foreningerne har en retlig interesse i forholdet. Påstanden om synstid kan ikke afgøres generelt.

Vi må herefter forstå, at Landsforeningen kan anlægge sag på vegne af vores medlemmer i sager, som kan afgøres generelt. Fremover skal vi derfor være meget opmærksomme på sagens karakter.

Medlemssagen kan køre videre, idet SamMark medlemmerne har en retlig interesse i sagen, og der kan nedlægges yderligere påstande til at få afklaret gyldigheden af den administrative praksis.

2.

Anlagt marts 2019. Gebyrsagen.

Samme sagskompleks som ovennævnte og generelt en sag der omhandler de store gebyrer i ”Betalingsbekendtgørelsen” med usædvanlig høje timepriser. Sagen er baseret på jura fra vundne sager ved EU-Domstolen (C-316/10, Danske Svineproducenter og C-112/15, Danske Slagtermestre).

Partnere: Landsforeningen af Danske svineproducenter, Danske Slagtermestre, Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og SamMark.

Ved det ”fælles pres” udøvet af alle organisationerne sammen er det lykkedes at formå myndighederne til at afgive konkrete oplysninger om deres gebyropkrævning med udgangspunkt i slagterierne.

Status:

Siden sidste generalforsamling har vi deltaget i en lang møderække med Fødevarestyrelsen om opkrævningsmetoden. Det er en meget gammel sag, som dukker op igen, fordi regeringen ikke vil administrere efter retningslinjerne fra EU-domstolen.

Vi har derfor siddet med store regneark og gennemgået alle omkostningerne i Fødevarestyrelsen med henblik på at afdække, hvilke omkostninger der må indgå i gebyrerne. Det er en vanskelig lås at få dirket op, idet vi fra start blev mødt med modstand. I december mener vi dog at være kommet så tæt på, at advokaten kan nedlægge påstande.

3.

Anlagt 2010/2017-18. Vedrørende erstatning ved inspektionshøjde. Mandatar

Anlagt 2010 for at afbryde forældelse. Sagsbehandling først påbegyndt af retten i 2017-18. Formalitetsprocedure vundet af SamMark om retten til udpegning af ingeniør Thygesen og om, at berammelse skulle afvente skønsrapporten med henblik på at skabe arbejdsro for skønsmanden og derved øge chancen for en retvisende rapport. Skønserklæring er nu modtaget.

Status:

Københavns byret afsagde dom den 14. december 2022. Dommen gik branchen imod, men har dog så gode lyspunkter, at den ankes.

Uden at male et for rosenrødt billede af Inspektionshøjde-sagen kan vi konstatere, at det er første gang i dansk retshistorie, at nogen har formået at få fastslået, at staten er erstatningsansvarlig for udstedelse af generelle retsregler, hvis der kan dokumenteres et tab:

”På den baggrund finder retten, at Fødevarestyrelsen som følge af den lange proces før, at der med virkning fra den 31. december 2019 skete ophævelse af kravet om inspektionshøjde, har foretaget en sådan kvalificeret overtrædelse af EU-retten, at Fødevarestyrelsen er erstatningsansvarlig i det omfang, at det kan godtgøres, at usikkerheden om fastholdelsen af det danske krav om inspektionshøjde har medført et tab.”

Det er naturligvis skuffende, at skønsmandens oplysninger om tabet ikke blev lagt til grund. Der var tale om at 3 af 4 erstatningsbetingelser var opfyldt. Det eneste, som mangler ifølge byretten, er tabet. Når vi nu ved, at der virkelig er lidt tab, så må det være muligt at påvise det i ankeinstansen? Det tror vi selvfølgelig på.

Staten kæmper imod overholdelse af EU-lovgivningen og forhaler sagerne.

I det lys mener Landsforeningen, at det er under al kritik, at de der har de største muskler, nemlig Landbrug & Fødevarer og Danish Crown, ikke bakker op om de retssager.

Det er på tide, at de begynder at kæmpe vores sag – også i det juridiske spor.