Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,40 € pr. kg (ca. 10,43 kr.).

Det er feriesæson i Tyskland, og der er stort set intet nyt at berette fra det tyske slagtesvinemarked. Bortset fra de to sydligste delstater, Bayern og Baden-Württemberg, er der nu skoleferie i hele Tyskland.

Dermed er efterspørgslen på det tyske kødmarked fortsat meget afdæmpet. Udbuddet af slagteklare grise er dog også meget lavt på grund af varmen i de seneste uger og passer derfor godt til slagteriernes efterspørgsel.

I den igangværende uge har tyske omsættere nævnt priser mellem 1,40 og 1,50 euro pr. kg (ca. 10,43 – 11,18 kr.), men den officielle tyske notering er fortsat 1,40 euro pr. kg (ca. 10,43 kr.). På ISN’s grisebørs blev der i denne slagteuge solgt slagteklare grise til gennemsnitligt 1,47 euro pr. kg (ca. 10,95 kr.), hvilket understreger, at markedet er i balance.

Grundet feriesæsonen forventer markedsdeltagerne ingen impulser i de kommende uger i Tyskland og dermed en fortsat stabil udvikling i noteringen.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter

Bemærk venligst: På grund af ferie udkommer næste udgave af »Markedskommentar slagtesvin« i uge 34.