Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,45 € pr. kg (ca. 10,80 kr.).
Der er ikke noget nyt på det tyske marked for slagtesvin. Afviklingen af udbudspuklen, som opstod mellem jul og nytår, er i gang, men i nogle regioner er den endnu ikke helt afviklet.
Derfor har slagterierne fortsat kun et begrænset behov for ekstra partier af slagtesvin. På ISN-grisebørsen er der i denne slagteuge ikke solgt nogen partier, fordi mindsteprisen ikke blev nået.
På kødmarkedet ser situationen ud til at stabilisere sig yderligere. Der er endnu ingen positive impulser, men ifølge slagterierne er prispres ikke længere så kraftigt.
Markedsdeltagerne i Tyskland forventer fortsat stabile priser i den nærmeste fremtid. Først når udbudspuklen er helt afviklet, er der potentiale for prisstigninger.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
