Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,60 € pr. kg (ca. 11,92 kr.).

Den vedvarende hede har i de seneste uger ført til et markant fald i udbuddet på det tyske slagtesvinemarked. Den gennemsnitlige slagtevægt er faldet betydeligt, og det er svært for de store tyske slagterier at fylde deres slagtekapacitet.

Sammenlignet med situationen for en måned siden har markedet vendt fuldstændig, og de tyske producenter har nu fat i den lange ende. De tyske svineproducenter forsøger nu at opnå hurtige prisstigninger for dermed at begrænse deres tab. For på trods af den stigende notering i de seneste uger er svineproduktionen stadig stærkt underskudsgivende for de fleste tyske svineproducenter.

Også på kødmarkedet har situationen forbedret sig væsentligt. På grund af det mindre udbud af slagteklare grise er udbuddet på kødmarkedet også faldet. Afslutningen af ferietiden i nogle tyske delstater fører til en højere efterspørgsel. Desuden genoptager mange virksomheder i forarbejdningen driften efter sommerpausen.

Med afslutningen på hedebølgen må der i de kommende uger også forventes en normalisering af udbuddet på det tyske slagtesvinemarked. Desuden frygter man, at kødmarkedet ikke helt kan følge med den hurtige prisstigning på slagtesvinemarkedet.

Derfor forventes det, at den tyske slagtesvinenotering vil stabilisere sig i de kommende uger. Skulle der dog opstå mulighed for at gennemføre yderligere prisstigninger, vil de tyske producenter helt sikkert benytte sig af den.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter