Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,60 € pr. kg (ca. 11,92 kr.).
Efter det uventede store prisfald i sidste uge stabiliserer det tyske slagtesvinemarked sig i denne slagteuge. Udbuddet af slagteklare grise er fortsat højt, og slagterierne kan uden problemer dække deres aktuelle behov.
Derfor er interessen for at købe ekstra partier begrænset. På ISN’s svinebørs blev der tirsdag kun solgt ét enkelt parti slagtesvin til 1,60 € pr. kg (ca. 11,92 kr.). De fleste markedsinteressenter er i øjeblikket ikke særlig optimistiske i forhold til snarlige prisstigninger. Omvendt forventer man heller ikke yderligere prisfald.
Bortset fra denne skuffende prisudvikling er der dog også gode nyheder fra vores sydlige naboland: En kommune i det østlige Tyskland har opnået en vigtig milepæl i bekæmpelsen af Afrikansk Svinepest (ASP). Da det seneste udbrud ligger over et år tilbage, kan de fleste af de eksisterende restriktionszoner (Sperrzonen I og II) i dette område nu ophæves. Kun zonerne i den særlige ASP-beskyttelseskorridor opretholdes.
Den sydlige del af den tyske delstat Brandenburg, som længe var et centrum for konstaterede ASP-tilfælde, kan dermed stort set igen betragtes som fri for ASP. Uden tvivl kan dette ses som en stor succes for de tyske tiltag mod sygdommen.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
