Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,72 € pr. kg (ca. 12,81 kr.).

Der er ikke noget nyt på det tyske slagtesvinemarked. Udbuddet af slagteklare grise er stadigvæk større end slagteriernes efterspørgsel, da udbudspuklen, som er opstået i juleferien, ikke er helt afviklet. Derfor var der heller ikke interesse i at købe yderligere partier slagtesvin på ISN’s grisebørs i den seneste slagteuge.

I andre europæiske lande er udbudspuklen allerede afviklet og markedet i balance. I Spanien stiger slagtesvinenoteringen endda. Statistisk set plejer slagtesvinenoteringerne at stige markant i februar måned, når slagterierne begynder med at forberede sig til grillsæsonen.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter