Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,72 € pr. kg (ca. 12,81 kr.).

Der er intet nyt på det tyske slagtesvinemarked. Udbuddet af slagteklare grise er stadigvæk stort og dækker slagteriernes efterspørgsel. Imidlertid falder den gennemsnitlige slagtevægt nu lidt kraftigere, hvilket er en indikation på, at udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked reduceres hurtigere for tiden.

På kødmarkedet er de kommende uger typisk præget af skiftet i efterspørgsel og produktsortiment. Statistisk set plejer dette at føre til stigende slagtesvinepriser. I Spanien er slagtesvinenoteringen allerede steget for tredje gang i træk, og der er også en stigende pristendens i Holland.

I Tyskland ændrer den tyske omsætterorganisation VEZG den tyske notering imidlertid ikke i dag.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter