Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,72 € pr. kg (ca. 12,81 kr.).
Udbruddet af mund- og klovesyge (MKS) er fortsat i fokus på det tyske slagtesvinemarked. Heldigvis blev der ikke konstateret flere udbrud, dvs. udbrud hos vandbøfler i den østtyske delstat Brandenburg på den 10. januar er stædigvæk det eneste kendte udbrud.
Bortset fra det er udbuddet fortsat større end efterspørgslen på det tyske slagtesvinemarked. I juleferien er der opstået en større udbudspukkel, som efterhånden reduceres, men som stadigvæk ikke er helt afviklet. Derfor var der heller ikke interesse i at købe yderligere partier slagtesvin på ISN’s grisebørs, hverken i fredags eller i tirsdags.
Efter den markante nedtur i de seneste uger ser den tyske omsætterorganisation VEZG i dag ingen grund til at nedjustere den tyske slagtesvinenotering yderligere.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter