Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,85 € pr. kg (ca. 13,78 kr.).
Det tyske marked for slagtesvin befinder sig fortsat i en presset situation. Udbuddet af slagteklare grise er fortsat omfattende, mens slagteriernes efterspørgsel i denne uge er reduceret på grund af fredagens fridag (Tysk Enhedsdag). Efter de markante prisfald på de europæiske markeder i de seneste uger – ikke mindst som følge af Kinas indførte antidumpingtold på europæisk grisekød – præges aktørerne af tilbageholdenhed.
De begrænsede afsætningsmuligheder i denne uge har sat sig tydeligt i ISN’s auktion på den tyske internet-svinebørs, hvor der manglede købsinteresse for de udbudte partier både i fredags og tirsdags. Den videre prisudvikling i de kommende uger afhænger i høj grad af, hvor hurtigt den udbudspukkel, der opstår i forbindelse med fredagens fridag, kan afvikles. Typisk stiger også forbrugernes efterspørgsel i forbindelse med en ekstra fridag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
