Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,90 € pr. kg (ca. 14,16 kr.).
Efter den tyske slagtesvinenotering er faldet med hele 10 cent (ca. 75 øre) sidste onsdag, er markedet ved at stabilisere sig. Udbuddet er ikke stort i sammenligning med tidligere år, men slagterierne efterspørger heller ikke mange grise for tiden. Nogle slagterier har reduceret deres slagteaktiviteter i de seneste uger og krævede en markant nedjustering af den tyske slagtesvinenotering i forrige uge.
På grisebørsen hos den tyske producentforening ISN er der ikke blevet købt nogle slagtesvinepartier i de seneste uger, og det er altid et dårligt tegn. I nogle tyske regioner er der endda opstået mindre udbudspukler. Den største udfordring er for tiden, at der fortsat ikke ses impulser på det europæiske kødmarked. Den tyske omsætterorganisation VEZG havde således ikke andre muligheder end at give efter og nedjustere den tyske slagtesvinenotering markant i sidste uge.
Mindre prispositive signaler kommer imidlertid fra Asien. Både Frankrig og Spanien rapporterer at Kina p.t. har en stigende interesse for at købe grisekød i Europa. Med hensyn til det kinesiske nytår er det ikke usædvanligt, at der kommer de første forespørgsler fra Kina på denne årstid.
Efter forlydender har de store tyske slagterier signaliseret, at man ikke vil opretholde prispresset i de kommende uger, hvis markedet accepterer prisniveauet på 1,90 euro pr. kg. De fleste tyske markedsinteressenter forventer derfor en stabil notering i de kommende uger.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter