Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 1,92 € pr. kg (ca. 14,30 kr.).

Jul og de dermed manglende slagtedage rykker efterhånden i fokus på det tyske slagtesvinemarked. Da udbuddet af slagteklare grise derudover er stort for tiden, vil tyske slagterier næppe have problemer med at fylde deres slagtekapaciteter i de kommende uger.

Slagterierne er derfor ikke interesserede i at købe yderligere partier slagtesvin. På ISN’s grisebørs blev der kun solgt to partier slagtesvin (263 grise) til 1,94 euro pr. kg (ca. 14,45 kr.) i gennemsnit i fredags og ingen grise i tirsdags.

På den anden side stiger efterspørgslen på kødmarkedet, som det er typisk for årstiden. Markedseksperterne regner med yderligere prispositive impulser i den nærmeste fremtid. Priserne på kødmarkedet plejer at stige i ugerne op til jul og nytår.

Prismæssig er situationen derfor meget stabil på det tyske slagtesvinemarked på trods af det store udbud af slagteklare grise. De fleste markedsinteressenter regner også i de kommende uger med stabile priser på det tyske slagtesvinemarked.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter