Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,00 € pr. kg (14,90 kr.).
Presset på det tyske slagtesvinemarked er steget lidt på det seneste. Tyske slagterierne klager i stigende omfang over stigende prispres på det europæiske kødmarked.
For det første er der generelt lav aktivitet på kødmarkedet i januar. Det er typisk for sæsonen, hvorfor nogle markedsinteressenter endda kalder januar måned – lidt overdrevet – den ”veganske” måned. For det andet kommer der mere grisekød fra nabolandene på det europæiske marked, fordi eksporten til tredjelande halter. Coronabølgen i Kina påvirker europæisk eksport til Asien negativ og det kinesiske nytår den 22. januar 2023 er lige om hjørnet.
Derfor mener nogle af de store tyske slagterier, at prisniveauet på det tyske slagtesvinemarked er lidt for højt for tiden. Man henviser især til Danmark og Holland, hvor noteringerne er faldet i de seneste uger, mens den tyske slagtesvinenotering var stabil.
Den tyske producentforening ISN beretter dog om et tyske slagtesvinemarked i balance. Ifølge ISN kan slagteklare grise fortsat afsættes uden større problemer, men slagterierne efterspørger ikke yderligere partier. Slagteriernes begrænsende efterspørgsel passer således godt til det relativt lille udbud af slagteklare grise. På ISN’s grisebørs blev der solgt to partier til 2,07 euro (ca. 15,42 kr.) i fredags og fire partier til 2,06 euro (15,35 kr.) i gennemsnit i tirsdags.
Da det tyske slagtesvinemarked fortsat stort set er i balance, ændrer den tyske omsætterorganisation VEZG ikke den tyske slagtesvinenotering i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter