Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,00 € pr. kg (ca. 14,90 kr.).
Der er intet nyt på det tyske slagtesvinemarked. Udbud og efterspørgsel er i balance, og markedssituationen er således stabil.
På ISN’s grisebørs blev der solgt tre slagtesvinepartier i fredags til 2,07 euro (ca. 15,42 kr.) i gennemsnit og yderligere fire slagtesvinepartier til samme pris i tirsdags. Afstanden til den officielle tyske notering udgør således 7 cent, hvilket er den normale prisafstand og bekræfter den stabile markedssituation.
Markedsinteressenterne i Tyskland forventer p.t. ingen prisændringer i den nærmeste fremtid.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter