Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,00 € pr. kg (ca. 14,90 kr.).

Efter den tyske genforeningsdag (3. oktober) er udbuddet af slagteklare grise stadigvæk stort på det tyske slagtesvinemarked, men kan stort set sælges uden større problemer. Kun i nogle enkelte regioner er det lidt vanskeligt at afsætte slagtesvin for tiden.

På ISN’s grisebørs blev der ikke solgt nogle partier slagtesvin i fredags, men fire partier slagtesvin til 2,04 euro (ca. 15,20 kr.) i gennemsnit i tirsdags. Det viser, at tyske slagterier p.t. ikke er særlig interesserede i at købe yderligere slagtesvinepartier.

Det er typisk for årstiden, at udbuddet af slagtesvin stiger. Noteringerne i Spanien og Frankrig er faldet kontinuerligt i de seneste to måneder. Desuden mangler der igen en slagtedag om to uger, nemlig i forbindelse med reformationsdagen i Nordtyskland (31. oktober) henholdsvis allehelgensdagen i Sydtyskland (01.november).

Det er således et godt tegn, at den tyske slagtesvinenotering ikke giver efter.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter