Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,00 € pr. kg (ca. 14,90 kr.).

Der er stadig ferietid i nogle tyske delstater, og der sker ikke meget på det tyske slagtesvinemarked for tiden. Slagteklare grise kan afsættes uden større problemer, men ikke til en højere pris. På ISN’s grisebørs blev der solgt fire slagtesvinepartier i fredags til 2,06 euro (ca. 15,35 kr.) i gennemsnit, og yderligere fem slagtesvinepartier i tirsdags til samme pris.

Alt i alt er det tyske slagtesvinemarked således i balance, og markedsinteressenterne mener ikke, at den tyske slagtesvinenotering skal ændres i dag. P.t. er der heller ikke nogen prisændringer i sigte for de kommende uger.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter