Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,10 € pr. kg (ca. 15,65 kr.).
Situationen på det tyske slagtesvinemarked er stort set uændret: Udbuddet af slagteklare grise er ikke stort, men er dog steget lidt på det seneste. Slagteriernes efterspørgsel er fortsat god, imidlertid synes nogle, at den tyske slagtesvinenotering er for høj i forhold til prisudviklingen på kødmarkedet.
På grisebørsen hos den tyske producentforening ISN er grisepriserne faldet lidt i den seneste uge. I fredags blev der solgt fire partier til 2,15 euro (ca. 16,02 kr.) i gennemsnit, i tirsdags fire yderligere partier til 2,13 euro (ca. 15,87 kr.).
Ifølge ISN forsøger de tyske slagterier hårdt at opnå højere priser på det tyske kødmarked for at få de stigende produktionsomkostninger dækket. Imidlertid fravælger tyske forbrugere i stigende omfang de dyre delstykker på grund af de høje inflationsrater.
Da det tyske slagtesvinemarked generelt er i balance, ændrer den tyske omsætterorganisation VEZG ikke den tyske slagtesvinenotering i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter