Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret 2,20 € pr. kg (ca. 16,39 kr.).
Markedssituationen har ikke ændret sig på det tyske slagtesvinemarked. Udbud og efterspørgsel er i balance, og slagteklare grise kan afsættes uden problemer. Imidlertid klager de store tyske slagterier fortsat over prisniveauet på kødmarkedet og dårlige avancer.
Forventningerne til markedsudviklingen i de kommende uger er forskellige. Den første maj og Kristi himmelfartsdagen (9. maj) er helligdage i hele Tyskland. Den tyske producentforening ISN regner derfor med stigende grillaktiviteter i forbindelse med de to ekstra fridage. Slagteriet Tönnies forventer imidlertid et stigende prispres på det tyske slagtesvinemarked på grund af de manglende slagtedage.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter