Den tyske slagtesvinenotering er i dag uændret på 1,60 €/kg (ca. 11,92 kr.).
De seneste ugers prisstigninger på det tyske slagtesvinemarked er gået i stå. Yderligere prisstigninger er p.t. ikke i sigte, men der er heller ikke noget stort prispres.
Slagteklare grise kan stadig afsættes uden større problemer, men udbuddet er nu stort nok til at dække slagteriernes efterspørgsel. På auktionen på ISN’s svinebørs blev der ikke solgt slagtesvin, fordi mindsteprisen ikke blev opnået.
Efter varmeperiodens ophør er de daglige tilvækster normaliseret igen, og det tyske slagtesvinemarked er generelt i balance. Efter prisstigningerne i de seneste uger skal situationen på kødmarkedet efter sigende også være normaliseret igen, og priserne er stabile.
Alt i alt er situationen på det tyske slagtesvinemarked stabil, og man forventer ingen ændringer i noteringen i de kommende uger.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
