Den tyske slagtesvinenotering falder i dag med 10 cent til 2,00 € (ca. 14,90 kr.).
Den generelle markedssituation har ikke ændret sig meget på det tyske slagtesvinemarked. Udbudspuklen, som er opstået i forbindelse med jul og nytår, er stort set afviklet. Slagterierne er imidlertid ikke særlig interesseret i at købe yderligere frie slagtesvinepartier.
Desuden er der kommet nogle dårlige nyheder i sidste uge: Det hollandske slagteri Vion lukker slagteriet Emstek i den tyske delstat Niedersachsen senest i marts 2024. Desuden sælger Vion slagteriet Perleberg i Østtyskland til en anden virksomhed, nemlig slagteriet Uhlen.
Som det er typisk for årstiden, er de fleste delstykker under prispres på kødmarkedet. Specielt de lande, som eksporterer en stor del af deres produktion til tredjelande, klager over det høje prisniveau i Europa. Det var et dårligt signal, at noteringen faldt både i Holland og Danmark i sidste uge.
På grund af slagteriernes prispres er den tyske omsætterorganisation VEZG nødt til at nedjustere den tyske slagtesvinenotering i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter