Den tyske slagtesvinenotering stiger i dag med 10 cent til 1,95 € pr. kg (ca. 14,53 kr.).

Efterspørgslen på det tyske slagtesvinemarked er meget god for tiden. Efter udbudspuklen, som var opstået i juleferien, er afviklet, mangler der pludselig slagteklare grise på det tyske marked. Tyske omsættere har således ingen problemer for tiden med at afsætte svineproducenternes slagtesvin.

Som resultat heraf stiger priserne. På ISN’s grisebørs blev der solgt alle tilbudte partier slagtesvin til 2,00 euro (ca. 14,90 kr.) i gennemsnit i fredags og yderligere tre partier slagtesvin til samme pris i tirsdags.

Priserne stiger ligeledes på kødmarkedet. Indkøbere af grisekød forbereder sig på starten af grillsæsonen og påsken. Ifølge forlydender er der ikke meget grisekød på lager. Derfor reagerer markedet p.t. meget følsomt med markante prisstigninger, når efterspørgslen stiger.

I de seneste uger er slagtesvinenoteringerne i hele Europa steget markant. Markedseksperter regner med at denne prispositive tendens vil fortsætte i de kommende uger. Hvornår og hvor meget noteringerne vil stige er nu først og fremmest afhængig af, hvornår grillsæsonen sætter ind for alvor.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter