Den tyske slagtesvinenotering stiger i dag med 13 cent til 1,85 € pr. kg (ca. 13,78 kr.).
Knuden er nu endelig løst. Efter næsten alle europæiske slagtesvinenoteringer er steget i de seneste uger, opjusteres nu også den tyske slagtesvinenotering. Udbuddet af slagteklare grise bliver mindre på det tyske marked, mens slagteriernes efterspørgsel bliver større og større.
På ISN’s grisebørs blev der solgt to partier slagtesvin til 1,88 euro (ca. 14,00 kr.) i gennemsnit i fredags og fem partier slagtesvin til 1,91 euro (ca. 14,23 kr.) i tirsdags.
Markedseksperter regner med, at den prispositive markedsudvikling vil fortsætte i Tyskland i de kommende uger. For det første starter typisk grillsæsonen med forårets temperaturstigning. For det andet forlyder det, at der ikke er meget grisekød på lager. For det tredje forventes at de fleste eksportrestriktioner til England i forbindelse med MKS-udbruddet ophæves i den nærmeste fremtid.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter