Er det her racisme anno 2026?

Synspunkt. Af Anne Jensen, bestyrelsesmedlem Danske Svineproducenter

22. juli 2026

Vi lever i et land, der er bygget på demokrati, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Men gælder de værdier for alle? Det stiller jeg som svineproducent spørgsmål ved.

I den seneste tid har SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration – gennemført kontroller af en række udenlandske praktikanter og medarbejdere i landbruget. Der bliver blandt andet set på lønsedler, timesedler og ferie.

Selvfølgelig skal reglerne overholdes. Og selvfølgelig skal mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde, beskyttes mod underbetaling, udnyttelse og urimelige arbejdsforhold.

Men vi oplever, at kontrollen, der skulle beskytte mennesket, i stedet ender med at ramme mennesket og bliver til forskelsbehandling.

I de sager der forgår nu, kan selv mindre fejl og uoverensstemmelser få enorme konsekvenser. Der kan være tale om fejl, som ligger mange måneder tilbage, og i nogle tilfælde om beløb på ganske få hundrede kroner. Men konsekvenserne er store, det er fratagelse af opholdstilladelse og 30 dage til at forlade landet.

Det rammer et menneske, der hver morgen er mødt på arbejde, har passet sit job og bidraget til en arbejdsplads. Og så melder spørgsmålet sig: Hvem har egentlig begået fejlen?

Hvis en arbejdsgiver har lavet en administrativ fejl i en lønseddel, en ferieopgørelse eller en tidsregistrering, hvorfor er det så den udenlandske medarbejder, der risikerer at betale den højeste pris? Hvorfor findes der ikke i højere grad mulighed for at rette mindre fejl?

Selvfølgelig skal arbejdsgivere, der bevidst udnytter udenlandsk arbejdskraft, mødes med konsekvenser. Men der må være forskel på bevist udnyttelse af mennesker og på en mindre fejl.

Hvis formålet med reglerne er at beskytte den udenlandske arbejdstager, hvordan kan det så være, at det er arbejdstageren, der ender med at betale den højeste pris.

Vi kan ikke bede mennesker fra andre lande om at komme hertil, arbejde og tage ansvar – og så behandle dem som mennesker, vi kan undvære fra den ene dag til den anden. Vi kan ikke kræve deres arbejdskraft uden også at give dem vores respekt.

De er kommet for at lære

Når en medarbejder kommer fra et andet land, bliver nationaliteten pludselig en del af identiteten. Og når vi først begynder at se mennesker som en gruppe frem for som individer, bliver det måske også lettere at acceptere, når systemet behandler dem anderledes, end vi selv ville acceptere.

For bag betegnelsen “udenlandsk arbejdskraft” står et menneske, der har forladt hjem og familie. Rejst til et fremmed land, mødt em ny kultur og hver dag møder på arbejde. De mennesker er ikke kommet til Danmark for at tage noget fra os. De er kommet for at lære, arbejde og skabe en fremtid.

Vi samler hvert år millioner ind i udviklingsbistand til at gøre en forskel. Men måske overser vi en af de mest værdifulde former for udviklingsbistand, vi kan give. Uddannelse. Viden. Erfaring. At give mennesker redskaberne til selv at skabe udvikling.

Når et ungt menneske rejser fra et afrikansk land til Danmark, kan vi give dem praktisk erfaring, faglig viden og indsigt i dansk landbrug. Viden, som de en dag kan tage med sig hjem og bruge til at skabe en bedre fremtid for sig selv, deres familier og lokalsamfund.

Kontrollen rammer forkert

Så hermed en opfordring til politikere om at forstå, at det her ikke handler om, hvorvidt man er for eller imod dansk svineproduktion. Det handler om, hvordan vi vælger at behandle mennesker, der kommer til vores land for at arbejde, lære og bidrage.

Derfor kan vi ikke acceptere, at hårdtarbejdende mennesker risikerer at skulle forlade Danmark på grund af mindre administrative fejl, som de måske ikke engang selv har begået.

Vi kan ikke acceptere, at de mennesker, vi har inviteret hertil for at arbejde og lære, bliver reduceret til et nummer i et system, hvor der ikke bliver set på mennesket bag sagen. Og vi kan ikke acceptere, at kontrollen med deres forhold ender med at ramme dem, som den oprindeligt skulle beskytte. Spørgsmålet melder sig: Er det her racisme anno 2026?

Kære minister, vi beder ikke om et Danmark uden regler. Vi beder om et Danmark med retfærdighed, retssikkerhed og plads til sund fornuft. Et Danmark, hvor konsekvensen står mål med den fejl, der er begået.