Landsforeningen af Danske Svineproducenter udskyder sin generalforsamling.
Bestyrelsen er rigtig ærgerlige over at tage denne kedelige beslutning, men der er desværre ikke nogen vej uden om.
Generalforsamlingen var ellers planlagt til at blive afholdt den 19. januar i Messe C samtidig med NutriFair, som nu også er udskudt.
– Vi synes ikke, det er optimalt at holde fast i datoen og holde generalforsamlingen separat fra NutriFair med en masse ekstra forholdsregler, lyder det fra formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen.
– I stedet har vi besluttet at fastholde afviklingen af generalforsamlingen sammen med NutriFair. Det vil sige den 17. maj 2022.
– På det tidspunkt satser vi på, at der igen er mindre risiko for at slæbe smitte med hjem til vores familier og personale, tilføjer han.
For yderligere information – kontakt:
formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, tlf. 2427 6889
eller direktør for Danske Svineproducenter, Per Bardrum, tlf. 4037 2656