Danske slagtesvineproducenters økonomiske resultat efter finansiering ville have været 80 procent større i perioden 2009-2014, hvis de reducerede gødningsnormer ikke var blevet indført.

Bæredygtigt Landbrug har anlagt en retssag mod staten, som vi – Danske Svineproducenter – er biintervenienter i. I den forbindelse er der fremkommet interessante tal, som med al tydelighed illustrerer nogle af de danske svineproducenters udfordringer.

En opgørelse over perioden 2009-2014 viser, at en gennemsnitlig slagtesvineproducent har haft et gennemsnitligt resultat efter finansiering på 197.000 kroner. Det er regnet ud fra en bedrift med cirka 9.000 producerede slagtesvin og omkring 166 hektar, hvor kornet bruges til foder.

Det tab, han har haft som følge af de reducerede normer, kan opgøres til 158.000 kroner. Det svarer til, at landmandens resultat ville være 80 procent større, hvis der ikke var de reducerede gødningsnormer.
Hvis man korrigerede tallene for, at svineproducenterne, der fodrer med eget korn, typisk har et sædskifte med mere korn end gennemsnittet, ville resultatet blive endnu større.

Tabet stoppede naturligvis ikke i 2014, men fortsatte indtil Fødevare og Landbrugspakken blev fuldt implementeret. I perioden forsøgte man med forskellige tiltag at forbedre økonomien i slagtesvineproduktionen men uden det helt store held.

Reduktionen af gødningsnormerne har været med til at dræne slagtesvinebedrifterne for kapital og på den måde også bidraget til den krise, som slagtesvineproduktionen har været i.

Tabet for soholdere og integrerede besætninger, som har brugt deres eget korn, har været at samme størrelsesorden. Det skyldes, at tabet opstår dels som manglende udbytte på marken, dels som et resultat af at de har skullet ud og købe ekstra protein.

Sådan har vi gjort
Med udgangspunkt i den oprindelige opgørelse, tabel 1, som er udarbejdet af SEGES, er tabel 2 udregnet på basis af de tab af protein og udbytte, som er blevet fastlagt ved syn og skøn.
Tabel 3 adskiller sig fra tabel 2 ved, at den tager udgangspunkt i konventionelle slagtesvineproducenter, som de findes i SEGES’ regnskabsdatabase. Der er regnet med, de er hjemmeblandere og fodrer alt deres eget korn op selv. Derfor får de i modsætning til gennemsnitsbedriften i tabel 2 hele kvalitetstabet, da de skal ud og genkøbe erstatningsprotein svarende til hele proteintabet.

 

Tabel 1.

Tabel 2.

Tabel 3.

 

NOTER
1. Tallene går igen fra den oprindelige tabel som er tabel 1
2. Tallene er hentet fra den syn og skønsrapport som er udarbejdet af tidligere direktør for landskontoret for Planteavl Carl Åge Pedersen og Professor Jørgen E. Olesen AU
3. For de konventionelle bedrifter i tabel 2 som gennemsnit gælder det at de sælger en del af deres korn og derfor ikke selv bærer det fulde kvalitetstab, da salgsprisen ikke påvirkes fuldt ud af proteinindholdet. Tabet reduceres herfor med 1/3. For slagtesvineproducenterne i tabel 3 som fodrer alt deres korn op til egne grise er tabet imidlertid 100procent da de skal købe erstatningsprotein til hele mængden.
4. Det antages at der købes 50 kg N færre pr hektar.
5. jf. Danmarks statistik
6. jf. Danmarks statistik
7. jf. SEGES Landbrugets driftsresultater