”Landbrugets organisationer og virksomheder har historisk været en lukket verden i forhold til resten af dansk erhvervsliv, og bestyrelsesposterne bestrides typisk af mænd over 50. De mødes på kryds og tværs i et uoverskueligt netværk af foreninger, udvalg, datterselskaber osv.”, skrev lederskribenten i Børsen 28. september.

I Landsforeningen af Danske Svineproducenter har vi sagt noget lignende i alle år, men uden at kunne vinde gehør for det. Sandheden har været ilde hørt, og der blev bare smilet overbærende i det ”etablerede system”. Tænk sig, at det var sexkrænkersagerne i Danbred, som i løbet af kort tid skulle få bestyrelserne i landbruget til at vågne op. I hvert fald indtil videre.

”Vi ønsker diversitet i bestyrelserne”, sagde formand for Landbrug & Fødevarer Gris ved årsmødet i Herning i forrige uge, og han opfordrede samtidigt til en større repræsentation af kvinder i landbrugets bestyrelser. Det er dobbeltmoral ad h til. I hvert fald når budskabet serveres af en af de bestyrelser, der domineres af ældre mænd, der i årevis har klæbet til et utal af bestyrelsesposter, og som ikke har haft andet end overbærende smil til overs for vores ønsker om fornyelse i bestyrelserne, med det formål at få flere ideer fra ”staldgulvet” ind i vore organisationer/virksomheder.

Husk, at formålet med vore virksomheder og organisationer er, at de repræsenterer landmændene.

Jeg er desværre enig med Børsens lederskribent i den indspisthed, der hersker i landbrugets bestyrelser. Det er vanskeligt at undgå, når bestyrelserne domineres af Tordenskjolds soldater, som blot skifter kasket ved de forskellige, festlige lejligheder, de mødes i. Selv et enkelt grynt kan nogle gange virke overflødigt, når gengangerne befinder sig i samme lokale. De ved allerede, hvad hinanden tænker i en grad, man kun ellers finder hos ældre ægtepar.

I Landsforeningen kan man maksimalt sidde otte år i bestyrelsen. Det er et effektivt værn imod, at taburetten bliver vigtigere end sagen. En lignende regel kunne jeg foreslå indført flere steder. Desuden vil jeg opfordre til, at man holder selvjustits og nøjes med at sidde i et par bestyrelser ad gangen. Når nogle pampere sidder i en halv snes bestyrelser eller mere, er det den rene gift for de personer og den sag, de er sat til at repræsentere. Jo mere landmand man er, jo mindre pamper, og jo mere jordforbindelse har man. Det er vigtigt.

Jeg går ikke ind for kvoter. Heller ikke, når det gælder kønnedes repræsentation. Må den bedste blive valgt.

Lad os nu bruge lejligheden konstruktivt til at få forandret tingene til det bedre. Landsforeningen ønsker direkte demokratisk valg på årsmødet, så de svineproducenter, der har fuldt fokus på den levende gris, kan blive valgt. På den måde kan vi undgå, at de først skal bestride et hav af andre poster, ligesom det er nu.

Samtidig skal der selvfølgelig gøres op med, at man blot udvælger personer til forskellige poster. Det hele skal naturligvis foregå ved demokratiske valg.

Hvis vi vil have fællesskabet tilbage i dansk landbrug, bliver vi nødt til at turde stille spørgsmål til beslutningerne i vores organisationer mm., uden at blive hængt ud som en, der stiller “dumme” spørgsmål.

Vi må aldrig glemme, at organisationerne og virksomhederne er skabt af producenterne for at varetage vores interesser. Ikke omvendt.

Debatindlægget er bragt i Landbrugsavisen den 14. november 2021.